DBU Pokalen: God lodtrækning for FCK

Så er der trukket lod til kvartfinalerne i DBU Pokalen. Og FC København kan ikke være utilfreds med at have trukket Lyngby fra 1. division

FCK og Rurik Gislason kan være tilfredse med lodtrækningen til kvartfinalen i DBU Pokalen. Her trak løverne Lyngby og undgik dermed et møde med flere af Superliga-mandskaberne. (Foto: Jens Dresling)
FCK og Rurik Gislason kan være tilfredse med lodtrækningen til kvartfinalen i DBU Pokalen. Her trak løverne Lyngby og undgik dermed et møde med flere af Superliga-mandskaberne. (Foto: Jens Dresling)

Ståle Solbakkens løver spinder nok en smule med udsigten til at skulle møde Lyngby i DBU Pokalens kvartfinale

FCK kunne have rendt ind i tre Superliga-rivaler, men fik i stedet Johan Langes unge Lyngby-drenge. Dermed får de ikke den allersværeste modstand i et i forvejen presset Champions League- og Superliga-program.

Kvartfinaleopgørene bliver sådan her:

Hobro-FC Nordsjælland

Horsens-Vejle

Lyngby-FC København

AGF-AaB

Se også: Tidligere Ståle-assistent: FCK er værste lodtrækning

De lavest rangerede hold får hjemmebanefordelen, så det betyder, at FCK skal et smut til Lyngby, lige som både Viborg og Esbjerg var det, da de tabte til de kongeblå tidligere i pokalturneringen. Samtidig får Hobro fra NordicBet Ligaen hjemmebanefordel mod FC Nordsjælland.

Jyske klassikere venter
Det er dog ikke kun Superliga-dræberne fra Lyngby mod storspillende FCK fra Superligaen, der danner rammen om et interessant opgør i DBU Pokalens kvartfinaler.

Der er nemlig også et par jyske klassikere i godteposen.

Et østjysk drama venter mellem Horsens og Vejle i pokalen. Horsens ligger på andenpladsen i NordicBet Ligaen, mens Vejle sidder på fjerdepladsen. Så det er to meget lige mandskaber, der kender hinanden godt, som mødes i pokalen.

En anden interessant dyst bliver opgøret mellem AGF og AaB. De to Superliga-hold viser god form i landets bedste række, hvor AaB for tiden ejer andenpladsen. Men de har AGF lige i støvlehælene på tredjepladsen.

Kvartfinaleopgørene afgøres over én kamp, og de spilles mellem den 3. og 5. december i år.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere