Utrolig statistik: AaB 'chanceløse' i pokalfinale

AaB-træner Kent Nielsen har aldrig vundet i Parken, men det bekymrer ham ikke forud for pokalfinalen

Kent Nielsen har aldrig vundet i Parken, men det bekymrer ikke AaB-træneren inden pokalfinalen mod FCK (Foto: Lars Poulsen)
Kent Nielsen har aldrig vundet i Parken, men det bekymrer ikke AaB-træneren inden pokalfinalen mod FCK (Foto: Lars Poulsen)

Hvis man ellers skal tro på statistikken, er der ingen tvivl om, hvordan det går i pokalfinalen: FC København vinder.

Hvorfor? AaB har tabt sine syv seneste pokalfinaler, og træneren, der skal vende den stime, han har aldrig nogen sinde vundet i Parken…

Kent Nielsen har mødt FC København 15 gange i hovedstaden –og blot fået én uafgjort.

- Det er rigtigt, at jeg har tabt mange gange derinde, men jeg tror ikke selv på alt det der med komplekser. Der er tale om en lang periode med flere forskellige hold.

- Man kan pege på mange forskellige forklaringer, men først og fremmest har FCK haft nogle ekstremt stærke hold, siger nordjyderne succestræner til Ekstra Bladet.

Se også: TV: Pokaltitel kan ikke redde FCKs sæson

Se højdepunkter fra FCN-FCK herunder
FCN-FCK 1-1: Se højdepunkterne

Kent Nielsen var på forhånd lidt ligeglad med, om modstanderen i finalen blev FCK eller FCN.

Og han er også lidt ligeglad med de ubehagelige statistiske fakta.

- Vi har en vinderchance, uanset hvad statistikken måtte sige.

- Der er to statistikker, der står for fald, og jeg har ingen problemer med FCK.

- Vi har slået dem to gange, så jeg har en god statistik mod dem i denne sæson, siger Kent Nielsen, der kalder pokalfinalen for årets største kamp på dansk grund.

Se også: Ærgerlig Hjulmand: Der lå noget og ventede os

Som spiller vandt han to ud af tre pokalfinaler og vandt også mange kampe i nationalarenaen i landsholdstrøjen.

- Så måske skulle jeg iføre mig spillertrøjen i stedet for trænertrøjen, siger AaB-træneren med et grin.

Se højdepunkter fra AaB-Horsens herunder
TV: AaB-Horsens 2-1: Se højdepunkterne

0 kommentarer
Vis kommentarer