Skuffet pokaltaber: Vi var bedst

Ronnie Schwartz havde to kæmpe chancer, som han formøblede, men han mente alligevel, at Esbjerg ikke fortjente at vinde

Ronnie Schwartz med en flad fornemmelse. (Foto: Lars Poulsen)
Ronnie Schwartz med en flad fornemmelse. (Foto: Lars Poulsen)

PARKEN (Ekstra Bladet): Randers spillede bedst i første halvleg af torsdagens pokalfinale i Parken, men måtte alligevel se Esbjerg løbe af med en 1-0-sejr.

Se også: Kæmpe Esbjerg-triumf i jysk pokalfest

En af de helt store syndere må være Randers-angriberen Ronnie Schwartz, der havde et par store chancer.

- Jeg synes, at vi er bedre end Esbjerg, og vi skaber mere end dem, siger en tydeligt skuffet Ronnie Schwartz til ekstrabladet.dk og fortsætter:

- De har i realiteten en stor chance, som de så desværre scorer på.

Se også: Esbjerg-keeper: Håber kraftedeme, vi får kontrakten på plads!

Jonas Kamper var dog lidt mindre bombastisk i sin vurdering af kampen.

- Vi spiller en udmærket første halvleg, hvor vi har flere store chancer, og når man ikke scorer på de chancer, så vinder man heller ikke, siger han til ekstrabladet.dk.

Til gengæld havde højrekanten kun roser tilovers for de mange tilrejsende Randers-fans.

- Der var fandme mange jyder i København, og de skabte en flot fest, men desværre var vi ikke midtpunktet, siger han.

Se også: Esbjerg-træner: Tegning til storhold

0 kommentarer
Vis kommentarer