Brøndby-helts utraditionelle fejring: Cola og melodi grandprix

Svenske Simon Tibbling er vild med fodbold, geografi og melodi grandprix. Den sidste interesse skulle han dyrke efter pokalsejren over Silkeborg

Simon Tibbling skulle se melodi grandprix efter sejren over Silkeborg. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Simon Tibbling skulle se melodi grandprix efter sejren over Silkeborg. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

PARKEN (Ekstra Bladet): Hvordan fejrer man en pokalsejr?

Spørger du Brøndbys tilhængere, så indgår masser af øl formentlig i svaret, men spørger man Simon Tibbling, er svaret et helt andet.

For det første drikker den løbestærke svenske midtbanespiller slet ikke øl. Han har glutenallergi og kan ikke tåle det. Og så synes han i øvrigt, at man kan fejre en pokalsejr på en sjovere måde.

- Det bliver med cola. Jeg kommer nok til først og fremmest at fejre det med familien, sagde Simon Tibbling, der er lidt af en fodboldnørd, går op i geografi - og melodi grandprix.

- Der er semifinale i aften, så det skal vi se. Det synes jeg om. Jeg håber, at Benjamin går i finalen, sagde Brøndby-spilleren med henvisning til sin landsmand Benjamin Ingrosso, som i Eurovision Song Contest 2018 i Portugal stiller op med sangen ’Dance You Off’.

- Han er god. Jeg er fan, grinede Simon Tibbling og så straks en fordel mere ved at skulle se melodi grandprix foran tv’et:

- Nu bor jeg i Danmark, så jeg kan stemme på ham. Det har været en top dag. Vi har vundet cup’en, og jeg håber, at Benjamin går i finalen. Så bliver det ikke bedre.

Artiklen fortsætter under billedet..

Brøndby-spillerne blev modtaget på Brøndby Stadion af en masse fans. Foto: Kenneth Meyer
Brøndby-spillerne blev modtaget på Brøndby Stadion af en masse fans. Foto: Kenneth Meyer
 

Uhørt stort at være med til
Simon Tibbling var stærkt spillende i pokalfinalen mod Silkeborg, og den lille teknisk stærke svensker kaldte det for en ære at have været på banen og opleve atmosfæren.

- Den var helt fantastisk. Heftigt! Det er den største kamp, jeg har været med til at spille, og når jeg en dag tænker tilbage på min karriere, bliver det måske den første kamp, jeg kommer til at tænke på.

- Det er så stort for klubben at vinde igen, og man har kunnet mærke på fansene, hvor meget det betyder, sagde Tibbling, der mente, at Brøndby nu er tilbage, hvor klubben hører hjemme:

- Brøndby er den måske største klub i Skandinavien og hører til i toppen og skal vinde titler. Det er Brøndby. Det er uhørt stort for mig at have været med til.

Hvis Simon Tibbling ellers havde kunnet tåle øl, kunne han godt have drukket lidt flere end holdkammeraterne ved fejringen.

Han er nemlig i karantæne i mandagens topkamp mod FC Midtjylland.

Du kan se billeder fra Brøndby-spillernes ankomst her:

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Se også: Årets pokal-fighter trods nederlag: - Jeg er pisse stolt
Se også: Zorniger jubler efter triumf, men advarer: Pas på FCK
Se også: To Brøndby-stjerner overstråler alle i Parken

16 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere