Brøndby-lejesvend blev skurk i pokaldrama

Fremad Amager slog Lyngby i anden runde i pokalturneringen med en sejr efter straffesparkskonkurrence.

Hvordan klarede Lyngby sommerens transfervindue? Ekstra Bladets panel analyserer.

Der var vild jubel, da Fremad Amager sent onsdag sendte superligaholdet Lyngby ud af pokalturneringen i anden runde.

Der skulle både forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence til, og her var Lyngby bagud 4-5, da Rezan Corlu skulle sparke, og da han misbrugte sit forsøg, så var Lyngby ude.

Dermed er Fremad Amager fra 1. division videre til tredje runde, ligesom også AaB og AGF formåede tidligere onsdag.

Opgøret på Fremad Amagers hjemmebane var helt lige trods forskellen på de to rækker, og Fremad Amager kom foran 1-0 efter en time efter en scoring af Pierre Larsen.

Lyngby skulle derfor forsøge at finde vej til målet, og det lykkedes i det 77. minut på en flot flugter af Gustav Marcussen.

1-1 holdt i den ordinære spilletid, og da der ikke blev scoret yderligere i den forlængede spilletid, så skulle der straffesparkskonkurrence til.

Her scorede begge hold frem til 4-4, hvor Fremad Amager øgede til 5-4, og så var det op til Rezan Corlu.

Corlu sparkede fladt, men hans forsøg blev reddet af Fremad Amager-keeper Sebastian John, og så måtte Lyngby gå den tunge vej til omklædningsrummet, mens hjemmeholdets spillere jublede over avancementet i turneringen.

Andreas Maxsø (i midten) betalte i niveauet tre mio. kr. for at slippe ud af kontrakten med Bayer Uerdingen. Foto: Lars Poulsen. Brøndby - 11. sep. 2019 - kl. 17:16 Brøndby-profil købte sig ud: Smed stort million-beløb

Det var tæt på at gå galt for David Nielsen og AGF på Ærø. Foto: Tim Kildeborg Jensen AGF - 11. sep. 2019 - kl. 22:24 På randen af pokalexit: - Stod med blodsmag i munden

Se også: AGF tæt på fiasko: - Jeg har det ikke forfærdeligt

14 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere