Brøndby-profil gav medaljen til alvorligt syg dreng

- Felix er bedre tjent med medaljen, end jeg er, siger Christian Nørgaard, der gav sin pokalmedalje til 20 måneder gamle Felix

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brøndby fejrede pokaltriumfen på utraditionel vis. Der var ingen store jumboflasker og skumsprøjt med champagne eller fem liter øl.

Det var en fest, hvor Brøndby fejrede triumfen med hovedet.

- Vi fik en enkelt øl og ønskede hinanden tillykke. Sådan skal det være. Vi har en finale igen på mandag. Forhåbentligt bliver der mere at fejre, siger Christian Nørgaard, der ikke fik sin medalje med hjem.

Brøndbys midtbanekriger er blevet dybt berørt af historien om 20 måneder gamle Felix, der ligger på Rigshospitalet og er ramt af en hjernesygdom. Den seneste måned har han dog været indlagt med en alvorlig leversygdom. Hans forældre er store Brøndby-fans, og der var også en hilsen i Parken, hvor hans navn stod på et banner med et stort rødt hjerte.

Impulsiv handling
- Felix er bedre tjent med den medalje, end jeg er. Jeg skulle have besøgt Felix på Rigshospitalet i sidste uge, men blev forhindret, fordi jeg skulle med Zorniger til et møde om de nye dommerregler. Nu får han min medalje, forklarer Christian Nørgaard, der handlede impulsivt efter finalesejren kom i hus.

- Fansene spurgte, hvor mange medaljer der blev delt ud. De ville høre, om der var en ekstra medalje til Felix. Jeg sagde, de bare kunne få min, fortæller Christian Nørgaard, der er meget påvirket over den lille drengs alvorlige sygdom.

Artiklen fortsætter under billederne.

Felix og hans forældre fik besøg af Brøndby-marchen foran Rigshospitalet inden pokalfinalen i Parken. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Felix og hans forældre fik besøg af Brøndby-marchen foran Rigshospitalet inden pokalfinalen i Parken. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Marchen gik forbi
Felix' sygdomsforløb er noget, der har ramt dybt inde i hjerterne på Brøndbys fans.

På marchen fra Rådhuspladsen til Parken stoppede Brøndbys fans op og fik Felix ned i klapvogn foran Rigshospitalet for at give ham en personlig hilsen før finalen.

- Mange mennesker lægger et stort hjerte i denne her klub. Felix er bedre tjent med den medalje. Han er næste generation og skal stå forrest i rækkerne blandt fansene om nogle år, siger Christian Nørgaard.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
 

Se også: Zorniger jubler efter triumf, men advarer: Pas på FCK

Foto: Tariq Mikkel Khan DBU Pokalen - 10. maj. 2018 - kl. 18:59 Vestegnen vælter: Første Brøndby-triumf i ti år

Kamil Wilczek har rykket sig helt enormt i dette forår og er lige nu en stor helt på Vestegnen. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Wilczeks vilde forvandling: Træningskamp ændrede alt

53 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere