AaB-fansene burde være glade og tilfredse til trods for 0-1-nederlaget til Viborg torsdag eftermiddag.
Resultatet betyder nemlig, at AaB er klar til pokalsemifinalerne.
Alligevel var der nogle fans, der ikke kunne opføre sig ordentligt, og der opstod tumult uden for stadion efter kampen, hvilket resulterede i tre anholdeleser.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi.
'Efter Pokalkampen VFF og AaB har politiet anholdt tre personer i forbindelse med tumult uden for stadion. De tre har alle tilknytning til AaB.'
'Derudover er yderligere tre AaB fans sigtet for knivlov, maskeringsforbud og for ølkast og greb på stadionvagt,' skriver politikredsen i et opslag på Twitter.
Der var altså derfor seks fans, der blev en sigtelse rigere torsdag aften i Viborg.
- Trykket stemning
Selvom aalborgenserne nu kan se frem to semifinale-opgør i den prestigefyldte pokalturnering, valgte nogle fans at skabe yderst dårlig stemning efter slutfløjt.
- Der var en lidt trykket stemning derude. De her AaB-fans har skabt en lidt dårlig stemning, siger vagtchef Anders Olesen til Viborg Folkeblad og tilføjer, at sigtelserne både faldt under og efter kampen.
Viborgs Anton Gaaei scorede kampens enlige mål, da han kanonerede bolden i nettet på fremragende vis.
Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Midt- og Vestjyllands Politi.