Drømmehug sænker Hvidovre

Hvidovre ramte stolpen to gange, da holdet tabte 0-1 hos Sønderjyske i pokalturneringens kvartfinaler

Sønderjysk profil dukker Hvidovre med drømmehug – se målet her

Den indskiftede midtbaneprofil Mads Albæk skaffede søndag Sønderjyske en sejr i pokalturneringen.

Albæk bragede efter 86 minutters spil bolden op i hjørnet, da holdet slog Hvidovre med 1-0 i den første af to pokalkvartfinaler.

Hvidovre havde inden drømmehugget fra Albæk ramt stolpen to gange og havde i den grad budt de seneste to sæsoners pokalfinalister op til dans i en jævn kamp.

Returkampen afvikles fredag, og der spilles uden reglen om udebanemål.

Sønderjyske roterede en del spillere og hvilede flere normale profiler på bænken i opgøret, og det var formentligt medvirkende til holdets meget rodede indsats i første halvleg.

Hvidovre præsterede klart det mest flydende spil og skabte også de bedste chancer. Men hverken midtbanespilleren Frederik Carlsen eller topscorer Tobias Thomsen havde skarpheden med sig.

Victor Mpindi og Kim Aabech kæmper om bolden i den første af kvartfinaler i pokalturneringen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Victor Mpindi og Kim Aabech kæmper om bolden i den første af kvartfinaler i pokalturneringen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Hvidovre åbnede også anden halvleg bedst, men Sønderjyske kom lidt bedre med, og efter en times spil var den islandske angriber Kristófer Kristinsson tæt på at heade hjemmeholdet foran.

Kort efter driblede indskiftede Christoffer Boateng uden om Sønderjyske-keeper Nicolai Flø i den anden ende, men presset af en forsvarspiller sendte han bolden på stolpen.

Efter en opblomstring gik opgøret lidt i stå igen, indtil slutfasen hvor der pludselig skete lidt.

Hvidovres 21-årige indskiftede Marcus Lindberg sparkede en stor chance på samme stolpe, som Boateng havde ramt.

Og kort efter kom dukkerten for Hvidovre. Albæk rundede rutinerede Kim Aabech og trykkede bolden op i målhjørnet fra distancen.

Sønderjyske leverede retfærdigvis langt bedre spil i anden halvleg uden at sprudle. Holdet havde også en fornuftig chance til Kristinsson, der kunne have øget sejrens størrelse.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør andet afsnit Ekstra Bladets nye podcast 'Agenterne' herunder eller i din podcastapp. I afsnittet fortæller vi om Daniel Aggers mange muligheder, da han var på toppen af sin karriere

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.