Efter aflysning: Tager pis på Superliga-klub

Efter den aflyste pokalkamp mellem HB Køge og AaB vælger Køge-klubben nu at drille nordjyderne med bidende satire

AaB aflyste til stort påstyr en pokalkamp i HB Køge onsdag 30. oktober, da en blokeret storebæltsbro forhindrede klubbens materialer i til tiden at nå frem til spillerne, der var fløjet til kampen.

Det har affødt en del kritik og nu også lidt 'banter' fra modstanderne i kampen, som er blevet rykket til 27. november.

I en video lagt ud i samarbejde med Køges sponsor Capelli Sport og Nordic Transport Group udsættes Aalborg-klubben og byens indbyggere for spottende spørgsmål fra en kvindelig reporter, som Køge har sendt til 'Nordens Paris'.

Der får hun blandt andet spurgt chauffører af forskellige køretøjer, om de har mulighed for at transportere AaBs mandskab og udstyr i tilfælde af, at broen nu skulle blive lukket igen.

En del adspurgte aalborgensere tilbyder gladelig deres hjælp til at fragte byens hold til Køge, som reporteren også får fortalt af politibetjente er en tur, der ville tage to og en halv time i fuld udrykning. En enkelt foreslår også bare at AaB-spillerne tager et tog for klimaet, da reporteren drillende spørger, hvordan man mon kunne gribe det an.

Tilbød at låne udstyr
- Vi kan ikke spille uden det udstyr, der er deri. Det er simpelthen udelukket, sagde AaB-direktør, Thomas Bælum selve aftenen, hvor klubben besluttede at aflyse.

Men den forklaring havde man ikke så stor forståelse for i værternes lejr.

- AaB-truppen har været her hele dagen. De har støvler med og kunne altså spille. Vi har tilbudt dem at låne tøj, benskinner og så videre, fortalte Per Rud.

Men hverken udskydelse af kampen eller at låne tøj fra modstanderholdet var et tema for nordjyderne, og det er visse steder blevet mødt af hård kritik.

Det er dog en kritik, der prellede af på højrebacken Kristoffer Pallesen.

- Jeg har godt set, at vi er kommet i modvind ovenpå den aflysning, og det synes jeg sådan set ikke er i orden. Det her handler jo ikke om, at vi er nogle forkælede snotunger, der ikke lige kan spille en kamp, fordi vi ikke har fået det helt rigtige at spise, siger Pallesen til Nordjyske og fastslår, at klubben tager pokalturneringen 100 procent seriøst og derfor ikke vil slække på forberedelserne.

Bernio Verhagen tæt på exit. Foto: Viborg FF Dansk fodbold - 22. nov. 2019 - kl. 14:12 Fantast tæt på fyreseddel fra Superliga-bejler

Ebbe Sands tidlige exit har ikke været billigt for Brøndby. Foto: Lars Poulsen Brøndby - 21. nov. 2019 - kl. 11:52 Sand fik kniven: Fyringer kostede Brøndby dyrt

Se også: Beckham vælger tidligere Superliga-spiller

30 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere