Esbjerg videre efter tåget pokaldrama

En tåget fodboldkamp på Sydbank Park blev vundet af Esbjerg efter forlænget spilletid

Esbjerg skulle bruge den forlængede spilletid på at sende SønderjyskE ud af pokalturneringen. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Esbjerg skulle bruge den forlængede spilletid på at sende SønderjyskE ud af pokalturneringen. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Esbjerg er blandt de sidste otte hold i landspokalturneringen.

Vestjyderne vandt onsdag aften 2-1 ude mod Sønderjyske og bookede en billet til kvartfinalen efter forlænget spilletid.

Sønderjyskes Kees Luijckx og Esbjergs Adrian Petre havde sørget for, at pokaldysten blev længere end de 90 minutter, som den regulære spilletid varer. Agus Garcia blev matchvinder.

Det vides endnu ikke, hvem Esbjerg møder i kvartfinalen.

Sønderjyske havde vundet sine to seneste hjemmekampe mod Esbjerg, men vestjyderne kom til opgøret med selvtillid fra gode præstationer i Superligaen.

Her ligger Esbjerg nummer tre, og senest blev det 2-2 mod de forsvarende mestre fra FC Midtjylland.

I onsdagens opgør, der blev spillet i en tæt tåge på Sydbank Park, fik en række reserver chancen fra start for begge hold.

Men hverken reserver eller sædvanlige startere fandt vej til netmaskerne i første halvleg, som forblev målløs.

Først i det 57. minut kom der hul på målbylden, da den målfarlige forsvarsspiller Kees Luijckx åbnede ballet.

Hollænderen tog et frispark i højre side, som snød målmand Jeppe Højbjerg i målet, og så var de sønderjyske værter på 1-0.

Endnu et frisparksmål blev sat ind syv minutter senere. Denne gang var det Esbjergs Adrian Petre, som hamrede til bolden et par meter uden for feltet og udlignede.

Der skulle findes en vinder, og efter 90 minutter plus det løse måtte spillerne forberede sig på to gange 15 minutter.

Dem trak Esbjerg sig bedst ud af. Agus Garcia pandede et hjørnespark i nettet og fejrede sammen med holdkammerater og medrejsende fans, at holdet rider videre på den imponerende bølge efter oprykningen.

Oven i Sønderjyskes nederlag blev Kees Luijckx præsenteret for sit andet gule kort med ti minutter igen.

Se også: United sænkede Juventus på fem magiske minutter

Se også: Hvad foregår der? Her fælder han sig selv - og får straffe

Se også: Kæmpe fejldom var startskud til City-massakre

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen