Færdige efter kæmpe fejl

Pierre Bengtsson begik en gigantisk fejl for Vejle, da klubben tabte 1-3 ude til Randers i kvartfinalen

Randers FC kan fortsætte jagten på klubbens første pokaltitel siden triumfen i 2006.

Randrusianerne er nu klar til semifinalerne i Sydbank Pokalen, efter at det onsdag aften lykkedes at ekspedere Vejle Boldklub ud af turneringen.

Randers vandt med 3-1 på hjemmebane og avancerer med de samme cifre efter 0-0 i det første opgør.

Det reservespækkede Vejle-mandskab hjalp selv Randers godt på vej til en sejr. Ved 2-1-målet var der tale om sæsonens måske største gave i dansk fodbold, da Vejle-backen Pierre Bengtsson spillede Randers-angriber Marvin Egho fri til en scoring i et tomt mål.

Vejle havde skiftet ti mand ud i holdets startopstilling sammenlignet med den seneste superligakamp, men på trods af den reserveprægede opstilling indledte holdet kampen bedst, og fik udbytte af overtaget med et tidligt mål.

Pierre Bengtsson har næppe lyst til at gense sit oplæg til Randers' 2-1-mål mod Vejle. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Pierre Bengtsson har næppe lyst til at gense sit oplæg til Randers' 2-1-mål mod Vejle. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

Nyindkøbet Lukas Engel kom først på et indlæg, og den tidligere Fremad Amager-anførers skud blev rettet af, så Patrik Carlgren blev overlistet i Randers-målet.

Den scoring tvang Randers frem på banen, for nu var kronjyderne tvunget til at score mindst to gange for at sikre avancement.

Modsvaret kom omgående, da markeringen på Marvin Egho svigtede i feltet. Østrigeren udlignede med stor selvfølgelighed i det 13. minut.

Blandt de startende Vejle-reserver var Pierre Bengtsson, der er lejet i FC København. Den rutinerede svensker lavede en gigantisk brøler otte minutter før pausen.

Bengtsson ville aflevere bolden til sin egen målmand, men hans upræcise aflevering snød keeperen og havnede hos Marvin Egho, der ikke kunne undgå at score i et tomt mål.

I de sidste sekunder inden pausen blev endnu en af gæsternes fejl straffet. Bolden blev smidt væk, så Randers kunne køre et kontraangreb. Få sekunder senere lå bolden i nettet, da Tosin Kehinde fandt Nikola Mileusnic tæt under mål.

Australieren Mileusnic fik også en friløber i begyndelsen af anden halvleg, men den blev brændt.

Vejle satsede ved at sende flere stamspillere på banen, men det lykkedes aldrig at få lavet den reducering, der kunne skabe spænding om udfaldet.

Randers og FC Midtjylland er begge klar til turneringens semifinaler, der også afvikles med dobbeltopgør. Torsdag står de sidste to semifinalepladser på spil, når dobbeltopgørene mellem Sønderjyske-Fremad Amager og B93-AGF skal afgøres.

FCK's nye våben: Hyrer kendt specialist

Rørt Gravesen: Utroligt trist

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.