FCK redder sig i sensationelt straffedrama

Hillerøds amatører var så tæt på mod bovlamme FCK, men da mørket faldt på, gik lyset ud ved straffesparkspletten

Nicklas Bendtner var for første gang i startopstillingen til dagens kamp. Allan og Mads analyserer angrebskonkurrencen i FCK.

HILLERØD STADION (Ekstra Bladet): Sidste år var de foran mod Brøndby, og denne gang var det uendelig tæt på at lykkes.

Amatørerne fra Hillerød, der træner tre gange om ugen mellem kampene i 2. division, var tæt på at sende de danske mestre og millionærer fra FC København ud af pokalturneringens tredje runde.

En sensation, der ikke mindst ville have bygget på masser af gåpåmod foran de interimistiske tribuner i kanten af Selskov samt udtalt mangel på kreativitet og skarpe indlæg hos deres højtlønnede modstandere.

Det kunne være blevet en hårdt tilkæmpet jubelstund for underhundene, og et meget dybt stød til københavnernes selvforståelse.

Men mestrene kunne rejse hjem med en sejr på 5-3 efter omkamp og straffespark, hvoraf Karl-Johan Johnsson reddede de to, der afgjorde sagen.

Og så blev der endda 120 minutters spilletid til Nicklas Bendtner.

Artiklen fortsætter under billedet..

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Han ankom til det lille stadion i badesandaler, og dem kunne han i princippet lige så godt stadig have haft på de tre gange, han afsluttede i første halvleg.

Den første chance efter et kvarter krævede dog knopper under støvlerne, da han fint trak sig fri og bagud i feltet og afsluttede mod det fjerne hjørne. Bolden gik forbi.

Fem minutter senere spillede Rasmus Falk ham pænt fri i højre side af feltet, og den lange angriber havde god tid til at forberede sin afslutning. Han valgte en flad af slagsen, som Hillerød-keeper Tim Lund afværgede med en fodparade.

Fire minutter før pausen kom han for første gang frem til en hovedstødschance på et indlæg fra Bryan Oviedo, men den sendte han over mål

Artiklen fortsætter under billedet..

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

FCK’erne forsømte generelt at fodre ham i de øvre luftlag, og dødboldene fik kun adresse en enkelt gang før pausen, da Victor Nelsson flugtede flot til en hjørnesparksbold. Igen var Tim Lund vågen til stor jubel for hovedparten af de anslået godt 3.000 tilskuere – inklusive gratisterne henne i skovbrynet.

De orangeklædte værter fra 2. division spillede til deres tilfredshed friskt med fra start og havde et par halve chancer, og det var formentlig godt tilfredse med at gå til pause med 0-0.

Ståle Solbakken havde midt i det komprimerede kampprogram desuden valgt at give spilletid fra start til Guillermo Varela og Karlo Bartolec – endda på samme tid med sidstnævnte på midtbanen - Bryan Oviedo, Mohamed Daramy, Carlo Holse, Pep Biel og Andreas Bjelland, mens Dame N'Doye var kommet med på bænken efter sit fravær med en mindre knæoperation.

I pausen valgte nordmanden af sende holdet daglige samlingspunkt, Carlos Zeca på banen i stedet for fejlplacerede Bartolec, og han havde tilsyneladende også forlangt mere tempo af sine højt betalte prof’er, der nu pressede underhundene helt i bund.

Artiklen fortsætter under billedet..

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Bendtner var bande for Varela i det 48. minut, men Daramy fik ikke træf på urugayanerens fine indlæg.

Seks minutter senere fik Nicklas Bendtner endelig trillet bolden i mål. Desværre en del sekunder efter dommerens offside-fløjt. 

Zeca sparkede over, og Daramys hovedstød blev snupper af Tim Lund, der i stigende grad gjorde sig til kampens spiller, før Dame N’Doye i det 67. minut fik comeback og verbalt næsten blev båret ind på banen af de 6-700 medrejsende FCK-fans.

Så var der nok at sigte efter i luftrummet foran Tim Lunds bur og mere end nogensinde brug for at finde de skarpe indlæg frem, men første skulle de to fyrtårne med tilbage for at forsvare et hjørnespark i den anden ende i det 71. minut.

Det hjalp ikke. For Tobias Andersen sparkede det ind i hovedet på Hillerød-anfører Jonathan Witt, og han bragte sensationelt hjemmeholdet foran.

Artiklen fortsætter under billedet..

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Så måtte også Viktor Fischer sendes i aktion, og han skulle kun bruge små to minutter på det fugtige græs, før han fornuftigt forvaltede Falks pasning og sparkede udligningen ind mellem benene på Tim Lund.

Så var der et kvarter tilbage at gøre med, og en opsat Fischer fik sat liv i kludene.

Fem minutter før tid trak han på tværs i feltet og sparkede på fjerneste opstander, men tættere på kom de danske mestre - trods et par afsluttende hjørnespark – ikke, før det blev fløjtet til forlænget spilletid under det vigende dagslys.

Artiklen fortsætter under billedet..

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Fem minutter senere dummede Rasmus Falk sig. Han mistede bolden i en dribling og kastede sig i frustration ind i Martinus Grandt, der ellers er erklæret FCK-fan, og det betød, at dommer Anders Poulsen for anden viste ham gult og dermed rødt.

Kræfterne var ved at ebbe ud hos Hillerød-spillerne, og da Tobias Andersen kort efter forsøgte sig med et langskud, gik han øjeblikkeligt i græsset med krampe og måtte skiftes ud.

Han blev afløst af Maksym Fitel, der kort efter testede Karl-Johan Johnsson i FCK-buret med et tørt hug.

I anden halvleg fik FCK’s netop indskiftede Ahmed Daghim et godt træf på en flugter i forlængelsens anden halvleg, før også Hillerød blev reduceret til ti mand, da Nikolaj Kristensen så rødt.

Artiklen fortsætter under billedet..

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Og i det hastigt tiltagende mørke kunne Poulsen så blæse til straffespark.

En disciplin, som FCK senest gik død i med en uhåndterlig straffesparksplet mod Røde Stjerne i Parken.

Den forløb således med et skrigende neon-rødt reklameskilt bag målet:

2-1 Saad Abbouch. 2-2 Nicklas Bendtner. Jonathan Witt brænder. 2-3 Carlos Zeca. Magnus Klarskov brænder. 2-4 Victor Nelsson. 3-4 Maksym Fitel. 3-5 Carlo Holse.

Ståle Solbakken var ikke en glad mand under pokalkampen mod Hillerød. Foto: Lars Poulsen
Ståle Solbakken var ikke en glad mand under pokalkampen mod Hillerød. Foto: Lars Poulsen
 

Skive-træner, Jacob Tjørnelund (th.), i kamp mod Svenn Crone og Brøndby. Foto: Lars Poulsen DBU Pokalen - 25. sep. 2019 - kl. 15:24 Skrev historie mod Brøndby: - Får kuldegysninger over det

Se også: Bekræfter kontakt

YouSee kan ende med at spolere fodboldfesten for en stor del af danskerne. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Sport og Spil 1,2 mio. danskere mister tv-sport: Sådan får du det billigst

193 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere