FCK's overmænd ryger ud af pokalen

Nykøbing leverede et sent comeback, men tabte til Kolding IF efter et stort drama i pokalen

Kolding IF fra 2. division er videre til pokalturneringens kvartfinaler, efter at holdet tirsdag slog Nykøbing FC fra 1. division ud efter 2-2 i ordinær spilletid og en straffesparkskonkurrence.

Kolding førte 2-0 efter 87 minutter, men Nykøbing lavede to sene mål, inden hjemmeholdet vandt duellen fra pletten, hvor målmand Christoffer Petersen blev den store helt.

For Nykøbing FC er nederlaget en stor kontrast til holdets seneste pokalkamp - 3-0-sejren over FC København i september.

Kolding IF ligger blot nummer 10 af 12 hold i 2. division, men har i pokalen haft flere succesoplevelser. Holdet slog blandt andre også Esbjerg fB fra 1. division ud i august.

Som ventet styrede Nykøbing FC det meste af spillet, men det var til gengæld hjemmeholdet, der skabte klart flest chancer.

Og efter to-tre misbrugte muligheder kom hjemmeholdet fortjent i front efter 24 minutters spil.

Et fladt og hårdt indlæg blevet slået i feltet, og det omsatte Morten Ohlsen Hansen flot til 1-0.

Kun flere store redninger af Nykøbing-keeper Morten Bank forhindrede længe 2-0-målet, men efter 76 minutter gik den ikke længere.

Midtbanespilleren Sebastian Sommer fik alt for meget plads og tid og sparkede Kolding på 2-0.

Det lignede game over for Nykøbing, der ikke havde skabt meget, men spændingen blev genoprettet efter 87 minutter.

Indskiftede Kristian Lindberg headede et indlæg ned for fødderne af Nicolai Jessen, som reducerede til 1-2 tæt under mål.

Og få øjeblikke senere var det et nyt indlæg, der skabte udligningen.

Kolding-keeper Christoffer Petersen gik ud i duellen mod den store angriber Mathias Kristensen, og det samme gjorde stopperen Simon Trier, som endte med at heade bolden i eget net.

To trætte hold skabte spredte muligheder i den forlængede spilletid, men der kom ikke flere mål, og så blev det i stedet afgjort i en nervøs straffesparkskonkurrence.

Både rutinerede og unge spillere misbrugte forsøg, men efter ni spark til hvert hold blev det afgjort med en scoring af KIF-keeper Christoffer Petersen. Straffeduellen endte 6-5 til Kolding.

De øvrige syv ottendedelsfinaler i pokalen afvikles i løbet af næste uge.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time