Fik hævn for voksenmobning

AaB er klar til at møde FC København i pokalturneringen efter en 3-0-sejr ude over HB Køge i udsat opgør

HB Køge: Klubben gør klar til at modtage AaB i pokalturneringen

Superligaklubben AaB er som det sidste hold klar til kvartfinalen i Sydbank Pokalen.

Onsdag aften vandt nordjyderne den udsatte pokalkamp mod HB Køge med 3-0 efter scoringer af Oliver Abildgaard, Iver Fossum og Tom van Weert. Dermed fik nordjyderne en passende hævn for den 'voksenmobning', de har været udsat for fra sjællandsk side.

HB Køge lader stadig AaB høre for den udskudte pokalkamp. Foto: Henning Bagger DBU Pokalen - 25. nov. 2019 - kl. 11:10 Superligaklub udsat for voksenmobning

Med sejren kan AaB se frem til at få besøg af FC København i kvartfinalen. Det eksakte tidspunkt kendes ikke, men kvartfinalen forventes at blive spillet i perioden 3.-5. marts næste år.

Ottendedelsfinalen mod HB Køge skulle oprindeligt være spillet onsdag 30. oktober, men blev udsat på grund af en ulykke på Storebæltsbroen.

Broen var lukket i timevis, og det medførte, at AaB's materialemand ikke kunne nå frem - heller ikke selv om kampen i første omgang blev udsat i halvanden time.

For en sikkerheds skyld tog materialemanden færgen til Sjælland denne gang, så AaB-spillerne ikke risikerede at mangle deres fodboldstøvler, bandager og kosttilskud.

Det var blandt andet manglen på de ting, der førte til, at kampen i oktober blev udskudt, hvilket undrede HB Køge, der havde tilbudt AaB at låne, hvad end nordjyderne måtte mangle.

Før den udsatte kamp havde AaB-direktør Thomas Bælum da også givet udtryk for i Nordjyske, at de to klubber næppe er på julekort med hinanden i år.

Inde på banen var temperamentet afdæmpet, og der skulle gå over 80 minutter, før dommer Jakob Sundberg måtte hive et gult kort op ad lommen.

På det tidspunkt var opgøret reelt afgjort i AaB's favør.

Gæsterne tog føringen i det 24. minut, da Oliver Abildgaard scorede på et oplæg fra Lucas Andersen. Efter en times spil fordoblede Iver Fossum føringen med et skud fra kanten af feltet.

I slutminutterne satte hollænderen Tom van Weert trumf på med målet til 3-0.

De fire pokalkvartfinaler ser således ud:

AC Horsens - Silkeborg

Esbjerg - AGF

Randers - Sønderjyske

AaB - FC København

HB Køge lader stadig AaB høre for den udskudte pokalkamp. Foto: Henning Bagger DBU Pokalen - 25. nov. 2019 - kl. 11:10 Superligaklub udsat for voksenmobning

DBU Pokalen - 22. nov. 2019 - kl. 15:30 Efter aflysning: Tager pis på Superliga-klub

Se også: Vildt comeback i pokalen  

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere