Flovmanden Dumic efter rødt kort: Undskyld!

Dario Dumic erkendte sin fadæse efter sin udvisning mod SønderjyskE og havde det bagefter rigtig skidt

HADERSLEV (Ekstra Bladet): Dario Dumic havde det skidt, men forsøgte ikke at bortforklare den dumhed, der betød, at han med et rødt kort i bagagen blev sendt til omklædning et kvarter før tid i den ordinære spilletid.

Han dummede sig fælt i en duel mod Adama Guira - og han undskyldte til både holdkammerater, fans og klub bagefter.

- Det er jo den situation, der afgør kampen. Selv om alle mine holdkammerater kæmpede bravt kunne de ikke holde i undertal. Det er utrolig bittert, og jeg er først og fremmest ked af det på deres, klubbens og vore fans vegne.

- Men jeg ikke indvende noget mod det røde kort. For jeg tabte en duel som bagerste mand, og så er det jo nødbremse, sagde Dumic med lav stemmeføring.

Se også: TV: Kæmpe drama da Brøndby blev sendt ud

- Hvad der sker? Jeg prøvede at tage bolden væk fra ham gennem min første-berøring, men det mislykkedes. Det resulterede i, at han kommer lidt foran mig, og vandt den efterfølgende duel.

- Det burde ikke være sket, men det kan jeg ikke lave om på nu, konstaterede han, der nu også kan se frem til at sidde udenfor i søndagens storkamp mod FCK.

- Det gør selvfølgelig ikke ærgrelsen mindre. Så det er en tung aften, sagde Brøndby-skurken.

Se alle højdepunkter fra kampen her:

12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere