Frygter FCK-hævn til pokalfinale: Her er politiets plan

Selv om FCK ikke er i pokalfinalen, frygter politiet, at FCK-tilhængere møder op for at lave ballade

Her bliver en kvinde anholdt med et FCK-flag før seneste derby. Video: Christian Kloster

Frygten for uroligheder til pokalfinalen mellem Brøndby og Silkeborg IF i København på torsdag er så stor, at politiet har valgt at mere end fordoble mandskabet.

Det oplyser ledende politiinspektør Peter Dahl fra Københavns Politi.

Det er denne episode, der får politiet til at frygte ny ballade: Se også: Vilde scener ved Parken: 80 Brøndby-bøller overfalder FCK-bus

Beslutningen skyldes overfald, konfrontationer og anden uro mellem tilhængere fra Brøndby og FCK efter en tid, hvor der ellers har været et godt samarbejde mellem politiet og de forskellige fangrupper.

- Selv om FCK ikke spiller, er det på deres normale hjemmebane. Vi kan derfor slet ikke afvise, at nogle af de her typer kunne finde på at dukke op, siger han.

Store Bededag blev en FCK-bus overfaldet af op mod 80 fodboldbøller. Fire personer kom på skadestuen. Foreløbig er fem mistænkte anholdt.

Og søndag, da de to hold igen mødte hinanden, var der atter ballade.

Her var der flere fans, der ønskede konfrontation med politiet, hvilket førte til ni anholdte. Peter Dahl oplyser, at det primært var Brøndby-tilhængere, som man havde problemer med.

Politiet beslaglagde rør, stænger og lignende i relation til fansenes udsmykning.

Flere af de stænger, som normalt bruges til at bære flag, var blevet tilspidset, så de kunne bruges som slag- og stikvåben, forklarer Peter Dahl.

Hos politiet undrer man sig over udviklingen, som man har svært ved at forklare.

- Vi synes faktisk selv, at vi har strakt os rigtigt langt. Vi har været i dialog med Brøndbys supportere - også dem fra de mere uautoriserede miljøer.

- Vi syntes egentlig, at vi var kommet til en god forståelse og havde lavet nogle fine aftaler. Men vi må bare konstatere, at det har været fuldstændig spild af tid, for ingen af de aftaler er blevet overholdt, siger Peter Dahl.

Det er ikke forventningen fra politiet, at man får problemer med Silkeborg-tilhængerne.

Finalen begynder klokken 17.

Se også: Fodbold-overfald: Børnefamilier flygtede i frygt

Se også: FCK-fans overfaldet foran Parken : Her er Brøndbys reaktion

Engelske hooligans savner de 'onde' gamle dage: - Når man begynder at tabe flere slagsmål, end man vinder, så er det tid til at lægge op, siger de tidligere hooligans Tony Harrisson og Peter Cruickshank. (Foto: Jacob Jørgensen) Sport og Spil Hooligans: Vi savner volden

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere