Godt nyt for Brøndby inden pokalfinalen

Brøndby har som ventet fået lidt flere billetter til pokalfinalen mod FC Midtjylland

Sådan gik det sidst Brøndby mødte FC Midtjylland. Video: dplay

Helt som ventet har Brøndby tirsdag fået tildelt flere billetter til pokalfinalen, der spilles store bededag, 17. maj, med FC Midtjylland som modstander. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Går man som brøndbyfan med finalefeber i maven og gerne vil se kampen, skal man dog ikke forvente at få lov til at få til at købe en via Brøndbys billet-side.

For klubben har tænkt sig at rette op på en fejl, der opstod, da den åbnede for billetsalg for andre end sæsonkortholdere:

'Vi har besluttet at allokere disse billetter til de fans, der allerede havde billetter i kurven ved salget i torsdags, men ikke fik gennemført deres køb på grund af overbelastningen af billetsystemet', skriver klubben.

Rent praktisk er det kommet i stand, da FC Midtjylland ikke har kunnet sælge alle sine billetter og derfor afgiver to sektioner på A-tribunen. De overgår i princippet til Brøndby, men ikke direkte.

For A6 og A7 på 'Øvre A' er nu blevet til neutral zone, der administreres af DBU. Brøndby får i stedet tildelt sektionerne A9 og A10 på 'Nedre A'.

Billetter til de fire neutrale zoner bliver sat til salg onsdag kl. 10 via DBU's hjemmeside - alternativt har FC Midtjylland fortsat billetter til salg.

Se også: Makabert billede delt online - nu har politiet reageret

Se også: Slukker guldfesten: Svinger albuen lige i ansigtet

Se også: Interessant karriereskift: Går ind i esport

219 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere