Groteske scener: Her stormer AGF-fans banen

Det var helt absurd, da flere hundrede AGF-fans stormede banen midt under pokaldramaet mod AaB i Aarhus. Se de vanvittige scener her

Flere hundrede AGF-fans stormede banen midt under kampen mellem AGF og AaB i pokalsemifinalen. (Screenshot)
Flere hundrede AGF-fans stormede banen midt under kampen mellem AGF og AaB i pokalsemifinalen. (Screenshot)

AGF's Elmar Bjarnason havde lige kuret bolden i kassen til 2-2 og dermed afgjort pokalsemifinalen mod AaB. Men så skete noget helt igennem vanvittigt. Flere hundrede - ja, måske endda over tusind ellevilde og euforiske AGF-fans stormede ind på banen, mens der stadig manglede to-tre minutter af kampen.

Så afbrød dommer Peter Kjærsgaard-Andersen opgøret og sendte spillerne i omklædningsrummet. I mens var flere AGF-spillere og nogle AaB-folk ved at komme op at toppes ude på sidelinjen.

Samtidig forsøgte en række AGF-spillere og ledelsesfolk at få de euforiske baneløbere tilbage på tilskuerpladserne.

Se de absurde scener lige her eller i klippet øverst i artiklen:

Først flere minutter senere blev kampen genoptaget. Dommeren havde lagt ekstra tillægsminutter til foruden de fire, der i forvejen var lagt til dramaet i Aarhus.

Se også: Stormede banen: Skandale da AGF brød 20 års pokal-forbandelse

Umiddelbart efter kampen blev fløjtet af, var flere af spillerne både glade, rystede og forvirrede over det, de netop havde været vidner til.

- Det er sygt det her. Jeg har gåsehud. Det var lige som at spille i Østeuropa. Det var helt sindssygt, sagde AGF's  Daniel A. Pedersen til TV3 Sport.

Holdkammeraten Daniel Christensen var lige  så glad forvirret over det, der skete til sidst i kampen.

- Jeg ved ikke, hvad der sker, men det er fuldstændig vanvittigt! Vi står og er i finalen for første gang i 20 år. Det er dejligt at give noget tilbage til de her fantastisk fans.

AGF vandt samlet med 4-2 og møder nu FC København i pokalfinalen den 5. maj.

172 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere