Her er Næstveds sensations-mål: Det var planlagt

1. divisionsklubben Næstved leverede en kæmpe overraskelse, da de sendte FC Nordsjælland ud af pokalturneringen med to mand i undertal i næsten en time. Se det omtalte mål i videoen herunder

Den helt store charme ved pokalfodbold er, at de små hold kan skabe overraskelser mod de store stjerner. Og fra tid til anden skabes der endda sensationer.

Det skete for eksempel tilbage i 1987, da Skagen fra Jyllandsserien slår overmagten fra Brøndby. I 2010 skabte 2. divisionsholdet fra Varde også sensationen mod selvsamme Brøndby, og to år forinden formåede Danmarks-serieholdet fra FC Nordvest at spille sig i semifinalen, da de meget overraskende slog AC Horsens ud på deres vej.

TV: Gense FC Nordvests store triumf mod et Superliga-hold lige her:

Denne sæson er det 1. divisionsklubben Næstved, der markerer sig med en kæmpe overraskelse allerede i første runde. Det er som sådan ikke en sensation, at et hold fra den næstbedste række sender et Superliga-mandskab ud. Det er set før.

Men når det undertippede hold spiller med to mand i undertal i næsten en time og samtidig formår at score kampens eneste mål i den periode, så kan man vist godt kalde det en gedigen overraskelse.

Stefan Nygaard Hansen blev den helt store helt, da han 11 minutter før tid havde luret, at FCN's reservekeeper Alex Runarsson stod alt for langt ude af sit mål. Hansen tog chancen, og dermed sikrede han Næstved den sensationelle sejr.

Se også: Pokalchok: FCN slået ud af Danmarksseriehold

Se også: Vaskeægte pokal-chok: Ni Næstved-spillere slår Superliga-hold

Det var dog ifølge cheftræner Mogens Krogh ikke helt tilfældigt, at målet blev scoret på et langskud.

- Målet var et lucky punch, men kort forinden havde vi haft en tilsvarende mulighed, hvor deres målmand fik reddet dem, siger Krogh til Ekstra Bladet.

- Deres målmand stod langt ude, og vi havde talt om, at vi skulle forsøge at sparke fra egen halvdel. Det burde jo ikke kunne ske, men FC Nordsjælland fyldte mange spillere på fremadrettet, og så stod deres målmand måske lidt fejlplaceret, siger Krogh.

Se det meget omtalte mål i videoen øverst i artiklen.

23 kommentarer
Vis kommentarer