Joy ville droppe pokalfinale

Kulturministeren ville angiveligt hellere holde ferie end deltage i onsdagens fodboldfest i Esbjerg

2. division er tilbage, og som specielt tilbud kan du nu se slutspillet gratis. Følg dit hjerte, følg din klub og få adgang her.

Er du allerede PLUS-kunde, ser du kampene her.

ESBJERG (Ekstra Bladet): Kulturminister Joy Mogensen har ikke gjort alverden for at fremstå som sportens frontkæmper i sit virke.

Onsdag aften gjorde ministeren til gengæld sit for at gøre op med det ry, da hun tro mod traditionerne var på lægterne til årets pokalfinale.

Det hører imidlertid med til historien, at kulturministeren først kom med til finalen på noget, der minder om afbud.

Foto: Claus Fisker DBU Pokalen - 1. jul. 2020 - kl. 19:50 SLUT: Vanvittig pokal-skandale

Under forhandlingerne om fodboldens muligheder for flere tilskuere på Christiansborg afslørede Joy Mogensen, at hun havde valgt at prioritere muligheden for at tage på ferie.

Joy Mogensen var ikke på gæstelisten til fodboldens største enkeltstående klubkamp i sæsonen.

Det blev ændret, da kolleger på Christiansborg fik gjort ministeren opmærksom på, at hun var på vej til at bryde med en fast ministertradition.

Politisk debat
Kilder i Dansk Boldspil Union og Divisionsforeningen bekræfter over for Ekstra Bladet, at Joy Mogensen indtil for to dage siden ikke var blandt de officielle gæster til pokalfinalen.

– Det kender jeg ikke noget til, lyder meldingen fra DBU’s kommunikationsdirektør Jakob Høyer, da Ekstra Bladet konfronterer ham med oplysningerne.

I forbindelse med optakten til pokalfinalen forsøgte rettighedshaverne NENT, at få kulturministeren til at stille op til politisk debat omkring holdningerne til flere tilskuere til fodbold. Som afsløret tidligere i dag, er kulturministeren røget i unåde hos et flertal blandt Folketingets partier, som i et hastesamråd i næste uge vil fremlægge kraftig kritik af Joy Mogensens håndtering af forhandlingerne.

Kulturministeren afviste at stille op til tv-debat i forbindelse med pokalfinalen.

Det har ikke været muligt at få kulturministerens kommentar til oplysningerne.

Gustav Wikheim blev årets pokalfighter efter finalen sidste år mod Brøndby, men han ved ikke, hvor vandrepokalen er blevet af. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix DBU Pokalen - 1. jul. 2020 - kl. 12:32 Bed negle før finalebrag: Pokalen forsvandt

Se også: Vilde scener i dansk pokaldrama

98 kommentarer
Vis kommentarer