Kæmpe drama da Lyngby skabte pokal-sensation

Der var to røde kort, da Esbjerg ikke kunne knække Lyngbys 10 mand, der kæmpede bravt og vandt 1-0 efter et fantastisk frisparksmål

Lyngby-spillerne greb chancen og sendte Esbjerg ud af pokalturneringen. (Arkivfoto: Jonas Olufson)
Lyngby-spillerne greb chancen og sendte Esbjerg ud af pokalturneringen. (Arkivfoto: Jonas Olufson)

Pokalturneringen er sensationernes holdeplads.

Det kan Esbjerg skrive under på, efter at de torsdag aften som storfavoritter blev sendt ud af Lyngby.

1. divisionsholdet havde ellers alle odds imod sig, efter at rutinerede Daniel Jensen efter lige godt en halv times spil modtog sit andet gule kort.

Den episode kan du se her: 

Men på trods af den ekstra mand på banen formåede Superliga-mandskabet ikke at udnytte det. Flere gange var de tæt på Lyngby-målet, men skarpheden var ikke med Nicki Bille og co.

I stedet begyndte Lyngby-spillerne at øjne muligheden for en overraskelse, og der var nerve i deres kontraangreb.

Se også: Randers storsejrer over Danmarksserie-hold

Et af dem sendte Bradley Ralani med det populære kælenavn 'Surprise' af sted i højresiden. Her røg han i duel med Michael Jakobsen, der lidt tvivlsomt begik frispark.

Det udnyttede Casper Højer, der med fem minutter igen bankede bolden i fjerneste målhjørne til vild jubel på Lyngby Stadion.

Jo, det var til at se, at han er søn af FCK.-legenden Lars Højer, der var kendt for sine præcise og ikke mindst hårde frispark.

Se også: Kender I ham? Brøndby-debutant med fire mål

Men der var mere drama.

For kort efter målet blev netop udskiftede Dennis Sørensen præsenteret for det røde kort for usportslig optræden - og så kunne han grinende gøre Daniel Jensen selskab og nyde de sidste minutter, der faktisk var tættere på at byde på en ny scoring til hjemmeholdet, end på en udligning.

Således fik Oke Akpoveta en friløber, men nigerianeren brændte den store chance.

Det ændrer dog ikke ved, at Lyngby er klar til 1/8-finalerne, mens Esbjerg kan fokusere resten af sæsonen på Superligaen.

46 kommentarer
Vis kommentarer