Kan frarøve Silkeborg 100 millioner

OB kan med en sejr i pokalfinalen gør livet surt for hele tre andre Superliga-klubber

Foto: KELD NAVNTOFT/Ritzau Scanpix
Foto: KELD NAVNTOFT/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold

Det kan godt være, at OB har solgt flere billetter end FC Midtjylland til torsdagens pokalfinale.

Men hjemme i tv-stuerne er der til gengæld flere fodboldfans, der kommer til at holde med midtjyderne end med fynboerne. Det gælder både Silkeborg-, Brøndby- og AaB-fans.

Hvorfor? Fordi en FC Midtjylland-sejr har store fordele for de tre ovennævnte klubber i kampen om de europæiske pladser.

På grund af FC Midtjyllands sølvmedajler i Superliga-sæsonen, er klubben allerede sikret kval-runde til Champions League-gruppespillet. Derfor vil kampen om de europæiske pladser rykke en tak ned i tabellen, hvis FC Midtjylland også sejrer i pokalfinalen i morgen. Og det vil både Silkeborg, Brøndby og AaB nyde godt af.

På den økonomiske front er det især bronzevinderne fra Silkeborg, der har alt at vinde ved pokalfinalen - selvom de ikke selv spiller kampen.

Artiklen fortsætter under billedet..

Superliga-bronzevinderne fra Silkeborg håber inderligt på en FC Midtjylland-sejr i pokalfinalen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Superliga-bronzevinderne fra Silkeborg håber inderligt på en FC Midtjylland-sejr i pokalfinalen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

I tilfælde af en FCM-sejr skal Silkeborg nemlig spille en playoff-kamp om Europa League-gruppespillet. Og vinder de den, står de til en gevinst på 90-100 millioner kroner.

Vinder de brunsvigerglade fynboer, træder Silkeborg kun ind i anden kval-runde til Conference League og skal vinde tre runder for at kvalificere sig til gruppespillet, som i øvrigt er langt mindre værd end Europa Leagues ditto.

OB kan altså potentielt frarøve Silkeborg op mod et trecifret millionbeløb. Det er dog ikke noget, holdets svenske træner Andreas Alm har i tankerne.

- Jeg har faktisk slet ikke styr på, hvad det betyder for de andre klubber i forhold til de europæiske pladser, siger han til Ekstra Bladet.

- For os er der en del andet at tænke over, end hvad det betyder for de andre klubber. Men de andre må jo bare sidde klar med slikskålen foran tv'et og heppe på FC Midtjylland.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fjerde afsnit af Blodbold er på banen. Her kan du høre om den helt centrale rolle, Michel Platini spillede, da Qatar fik VM.

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind