Kasteskyts-ballade: Brøndby kan forvente straf

SønderjyskE-keeper Marin Skender blev ramt af kasteskyts fra Brøndbys tilskuerafsnit mod slutningen af onsdagens opgør i DBU Pokalen - og klubben kan se frem til straf ifølge DBU

Der var godt gang i pokal-kvartfinalen mellem SønderjyskE og Brøndby onsdag aften, som blandt andet bød på seks mål, forlænget spilletid, brændt straffe og tre røde kort.

Fantastisk drama, som desværre også blev skæmmet af dårlig opførsel fra nogle af Brøndby-supporterne.

Ved stillingen 4-2 til SønderjyskE kort før tid smed nogle fans fra Brøndbys tilskuerafsnit kasteskyts i retning af SønderjyskE's målmand Marin Skender, der var tydeligt oprørt i situationen.

Kroaten gjorde flere gange dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen opmærksom på, at han var blev ramt af kasteskyts, og tv-billederne viste senere tydelige mærker på Skenders lår.

Nu bekræfter DBU over for TV2 Sport, at Brøndby er i fare for at blive straffet.

- Der er noget, der tyder på, at der kommer en sag mod Brøndby, siger Jens Hjortskov, formand for DBU's disciplinærudvalg, til TV 2 Sport.

Om der kommer en sag mod Brøndby afhænger af, hvad dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen skriver i sin indberetning.

Ekstra Bladet har forsøgt at få fat i Martin Skender for at høre mere om episoden, men SønderjyskE har ikke ønsket at udtale sig om situationen.

- Vi tager selvfølgelig afstand fra sådan en opførsel - man skal selvfølgelig ikke kaste skyts på banen efter spillerne. Men vi har valgt ikke at kommentere på det, før dommeren har indberettet det. Derefter vil vi måske kommentere på episoden, udtaler SønderjyskE's kommunikations- og marketingschef Kell Haugaard.

Kan du i det mindste fortælle, hvad der blev kastet efter Marin Skender - han så ret oprørt ud?

- Nej, det kan jeg ikke. Som sagt, vil vil ikke kommentere på det. Og det kommer Marin heller ikke til.

- Er der en speciel grund til det, I ikke vil kommentere på det. Det er jo ikke jeres fans, der har kastet ting på banen?

- Nej, vi har ikke lyst til at kommentere på det.

Hvis der bliver indledt en disciplinærsag med en efterfølgende straf, er det ikke første gang, at Brøndby straffes af DBU's disciplinærudvalg.

Senest blev Brøndby straffet med en klækkelig bøde og to hjemmekampe uden tilskuere, da de blå-gule i november 2012 slog FC København ud af pokalturneringen.

Flere hundrede Brøndby-tilhængere invaderede efterfølgende banen efter sidste fløjt, mens der på tribunerne blev kastet med genstande, afbrændt romerlys og ødelagt inventar.

(Foto: Lars Poulsen) DBU Pokalen - 28. nov. 2012 - kl. 23:24 Kæmpe ballade på Brøndby Stadion

Brøndby Stadion dannede skueplads for en større baneinvasion. (Foto: Jens Dresling) DBU Pokalen - 29. nov. 2012 - kl. 09:39 Brøndby-fans raser: Tak til idioterne

 

63 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere