Kommunen spolerede pokaloptakt

Hvidovre måtte droppe fredagens træning, fordi Hvidovre Kommunes miljøafdeling ikke tillod saltning af den kunststoftbane, som de skulle have trænet på. Søndag middag møder 1. divisionsholdet SønderjyskE i pokalen 

Hvidovre-boss Peter Lassen må konstatere, at 1. divisionsholdet ikke ligefrem har fået den bedste optakt til søndagens pokalkvartfinale mod SønderjyskE. Foto: Aleksander Klug
Hvidovre-boss Peter Lassen må konstatere, at 1. divisionsholdet ikke ligefrem har fået den bedste optakt til søndagens pokalkvartfinale mod SønderjyskE. Foto: Aleksander Klug

Hvidovre fik ikke ligefrem den perfekte optakt til søndagens pokalkvartfinale mod SønderjyskE i Haderslev.

For topholdet fra 1. division fik spoleret forberedelserne af miljøafdelingen i Hvidovre Kommune.

Det skriver Hvidovre Avis.

Fredag aften var det planen, at Per Frandsen skulle have ledet træningen på kunststofbanen i Avedøre nogle kilometer fra Hvidovre Stadion.

Men da spillerne kom ud til træningsbanen, var der et problem: stadionpersonalet havde ikke saltet banen.

Ifølge Hvidovre Avis fordi de ikke måtte for kommunens miljøafdeling.

Kombinationen af ingen salt, sne og lave temperaturer betød, at det ville være alt for risikabelt at træne på den glatte bane.

Spillerne måtte derfor i stedet nøjes med løbetur på kommunens saltede fortove, som lokalavisen formulerer det.

Hvidovre har i forvejen haft langt vanskeligere forberedelsesvilkår end deres modstander fra Superligaen.

De spillede torsdag aften mod Esbjerg i 1. division og får dermed under tre døgns pause, som der normalt som minimum ligger imellem to kampe.

Klubben kan også få problemer i den kommende uge, hvis vejrudsigten ikke holder, og frosten sætter ind.

I så fald kan de ikke bruge kunststofbanerne i Avedøre og kan blive tvunget til at måtte træne på Hvidovre Stadions kampbane, der i forvejen ikke har det for godt.

Hvidovre, der ligger nummer to i 1. division, møder kl. 12:30 i Haderslev SønderjyskE i den første af to kvartfinaler.

Der er returkamp på Hvidovre Stadion fredag aften.

Se højdepunkterne fra Hvidovres sejr over Esbjerg i 1. division

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør andet afsnit Ekstra Bladets nye podcast 'Agenterne' herunder eller i din podcastapp. I afsnittet fortæller vi om Daniel Aggers mange muligheder, da han var på toppen af sin karriere

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.