Følg Ekstra Bladets live-dækning af fans-festen under artiklen. Og send gerne dine egne billeder og video til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (koster alm. takst)
Kristi Himmelfartsdag danner vanen tro rammen om pokalfinalen, der i år står mellem aarhusinaske AGF og københavnske FCK.
Klokken 17 bliver kampen fløjtet i gang i Parken, men allerede nu er fans fra begge lejre i gang med opvarmningen rundt omkring i hovedstaden.
Følg LIVE-dækningen herunder:
Især Fælledparken - der stort set lige er blevet gjort ren efter 1. maj - er centrum for de mange fodboldfans' pokalfest.
Den store park er delt i to. Syd for Øster Allé nær søen holder FCK til, hvor løve-klubben klokken 13 åbner, hvad de kalder 'Københavns største værtshus.' Det store udendørs værtshus er blevet døbt Pokalskabet og byder som et vaskeægte værtshus både på øl og musik.
Her vil der være plads til 1500 fodboldglade gæster.
Zanka: AGF skuffer hvis de taber finalen
Også på nordsiden af Øster Allé over for Sportmaster-tribunen er der gjort klar til fest. Her kan AGF-tilhængerne boltre sig til Aarhus Folkefest, hvor de aarhusianske musikere USO og Johnson spiller. Ligesom i FCK-lejren er her boder med rigelige mængder af både øl og mad til at holde de pokal-klare fans kørende indtil dørene i Parken åbner klokken 15.30.
Siden i går er AGF-fans strømmet til København i både busser, tog og biler for at se kampen.
Ekstra Bladet er naturligvis på til stede både før, under og efter kampen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.