Misser pokalbrag: Sisto er skadet igen

Vejle kan se frem til at møde to profiler mindre, når holdet gæster FC Midtjylland i pokalen

Pione Sisto er ude med en skade for FC Midtjylland, som onsdag skal møde Vejle i den anden af to pokalsemifinaler. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Pione Sisto er ude med en skade for FC Midtjylland, som onsdag skal møde Vejle i den anden af to pokalsemifinaler. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold

FC Midtjylland er uden Pione Sisto og Evander i onsdagens pokalkamp hjemme mod Vejle.

Den midtjyske fodboldklub offentliggjorde onsdag formiddag truppen på 18 spillere til kampen.

- Evander er ikke blevet sin skade fra Brøndby-kampen kvit, mens Pione Sisto også har pådraget sig en mindre skade, oplyser FCM på sin hjemmeside.

Evander missede også det første opgør mod Vejle, og den formstærke brasilianske midtbanespiller var heller ikke med i søndagens 0-0-kamp hjemme mod FC København i Superligaen.

Pione Sisto kom ind fra bænken mod FCK, men den offensive midtbanekreatør er nu ude med en skade.

Heller ikke angriberen Marrony og stopperen Juninho er med i truppen for midtjyderne.

FCM vandt den første semifinale med 1-0 over Vejle på udebane, og målmand David Ousted har opskriften klar på samlet avancement og en plads i finalen.

- Vi skal ud at være aggressive og lukke kampen. Vi skal ikke lade Vejle få færten af, at de kan stjæle finalepladsen fra os, så vi skal være der fra start.

- Selv om vi fører 1-0 fra den første kamp, skal vi ikke forsvare os. Vi vil vinde kampen og få det afgjort tidligt, siger David Ousted.

Kampen mod Vejle fløjtes i gang onsdag klokken 18.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+