Pokal-balladen: Pludselig ville de lege dørmænd

Nu forklares det fra AGF-side, hvad der skete i pausen, da der pludselig var stor ballade

Der var ballade i pausen af pokalfinalen (Screenshot)
Der var ballade i pausen af pokalfinalen (Screenshot)

PARKEN (Ekstra Bladet): En intens pokalfinale var torsdag tæt på at kamme totalt over i minutterne efter AGF's udligning.

Ved sidelinjen gik Daniel Christensen hårdt til Benjamin Verbic i tillægstiden på første halvleg. Og pludselig var der optræk til ballade mellem et stort antal spillere.

- Ja, pludselig ville de lege dørmænd. Daniel (A. Pedersen, red.) kom over og ville vel beskytte mig,da han så FCK'erne kom farende, smilede Daniel Christensen om situationen, der udløste advarsler til Daniel A. Pedersen og FCK's Thomas Delaney.

- Jeg løber hen for at beskytte DC, men jeg blev overrasket over, at der blev uddelt gult i den situation. Dommeren kunne godt have taget temperaturen på kampen der, for jeg synes ikke det var en ond kamp.

- Jeg ville beskytte Daniel, og de ville beskytte Verbic, forklarede Daniel A. Pedersen.

Over artiklen kan du se den omtalte episode, hvor der er brug for 'dørmænd' i pausen af pokalfinalen:

Også på TV3 Sport blev episoden diskuteret voldsomt.

- Det var Verbic, der var sur på Daniel Christensens tackling. De er allesammen henne, for Verbic har jo gult. De er hurtigt henne og få ham væk, for han skal ikke risikere at få det røde kort, lød det fra medkommentator Peter Kjær, der fik opbakning fra Peter Graulund, der sammen med Joachim Boldsen stod på sidelinien, hvor det hele skete.

- Det er Daniel Christensen, der giver et lille skub til Verbic på vej ud ad banen, og det er faktisk Verbic, der er med til skabe polemik og lave tumult, og han har jo gult i forvejen, og han bliver så flået væk i situationen, lød det fra Graulund.

Screenshots fra tumulten i pausen

Se også: Missede odds 5.000: De andre driller Kvist

Se også: TV: Bliver AGF snydt for straffe her?

Episoden endte med, at Daniel A. Pedersen og Thomas Delaney fik gule kort, mens Verbic altså slap fra det gule kort, der ville have givet rødt.

Efterfølgende blev anden halvleg spillet færdig uden udvisninger, men med masser af stemning på tribunerne. Daniel A. Pedersen var imponeret over den opbakning som de medrejsende fans fra Aarhus leverede.

- At spille i sådan en kulisse var helt sindssygt. Så betød det ikke så meget, at vi måtte træne i Helsingør i går, lo Daniel A. Pedersen.

- Det er jo fuldstændig vanvittigt, at vi kan hente 20.000 fans hertil fra Aarhus og omegn... og nogle eksil-aarhusianere. At forvandle Parken til Ceres Park var overvældende.

- Jeg kunne slet ikke høre, at der var fans nede i den anden ende. Det var verdensklasse, smilede Daniel Christensen.

Kan du spotte dig selv til pokalfinalen? (Foto: Jonas Olufson) Sport og Spil Spot dig selv: Var du i Parken til pokalfinalen?

Her forklarer Zanka, hvorfor han reagerede på skadet AGF'er:

Se også: AGF-profil: Zanka opførte sig som en lille pige

35 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere