Pokalmålfest: Banker lokalrival

Efter en særdeles tvivlsom start kom Vejle Boldklub i gang og vandt med 5-1 over Kolding IF

Vejle Boldklub var stærkest og har sat kurs mod pokalsemifinalen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vejle Boldklub var stærkest og har sat kurs mod pokalsemifinalen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Vejle Boldklub har taget et stort skridt mod semifinalerne i pokalturneringen.

Lørdag aften havde Superliga-klubben besøg af lokalrivalen Kolding IF fra 2. division og vandt med 5-1 i den første af to kvartfinaler.

Vejle har ikke været vant til at vinde denne sæson, men det blev alligevel jul i Nørreskoven med 5-1 over Kolding. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vejle har ikke været vant til at vinde denne sæson, men det blev alligevel jul i Nørreskoven med 5-1 over Kolding. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

Vejle fik en elendig start på kampen, og klubben skulle prise sig lykkelig for ikke at være bagud efter det første kvarter.

Hjemmeholdet spillede sig dog op og udnyttede sine chancer i den resterende del af kampen, hvor styrkeforholdet blev mere udtalt.

Returopgøret bliver spillet 11. december, hvor Kolding virkelig skal finde storspil frem for at gøre sig forhåbninger om en billet til semifinalen.

Kolding var klart bedst i kampens indledning, hvor Vejle lignede et hold, der slet ikke var mødt op for at spille fodbold.

2. divisionsholdet fra Kolding bed ellers fint fra sig. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2. divisionsholdet fra Kolding bed ellers fint fra sig. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

Den defensive organisation vaklede, og spillerne løb rundt uden at orientere sig om modspillernes positioner. Det førte til flere store chancer og flere store redninger fra Sten Grytebust.

Efter ti minutter reagerede nordmanden lynhurtigt, da Morten Hansen helt inde i det lille felt kom til afslutning, og på det efterfølgende hjørnespark måtte han ud i fuld længde for at redde et hovedstød.

Kort derefter var det kun manglende afslutningskvalitet, der sørgede for, at Dalton Wilkins og Paul Ngongo ikke bragte Kolding i front på deres store chancer.

Pludselig scorede Vejle ud af det blå. Efter 22 minutter sendte Dimitrios Emmanouilidis bolden mod mål fra kanten af feltet efter et hjørnespark.

Undervejs blev den rettet af og tog en høj bue hen over bøtten på keeper Christoffer Petersen, der ikke kunne nå op under overliggeren, hvor bolden sejlede over stregen.

Efter en halv time blev føringen udbygget, da Tobias Mølgaard dukkede op i udkanten af feltet og bankede et indlæg hårdt i kassen med højreskøjten.

Allan Sousa var en af de store oplevelser i vinterkulden. Her fejrer han sin Panenka.scoring. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Allan Sousa var en af de store oplevelser i vinterkulden. Her fejrer han sin Panenka.scoring. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

Anden halvleg var kun sekunder gammel, da den tidligere landsholdsspiller Niki Zimling, der efter et karrierestop igen spiller fodbold, begik straffespark. Det tippede Alan Sousa køligt i mål til 3-0.

Koldingenserne meldte sig tilbage i kampen efter 55 minutter, da de udspillede Vejle-defensiven, inden Ngongo trillede kuglen over stregen.

Vejle var dog ikke færdige med at score mål. Efter et hurtigt angreb frem ad banen sparkede venezuelanske Andrés Ponce bolden overbevisende i kassen fra kanten af feltet.

I tillægstiden fik Vejle et mål mere. Alan Sousa forsøgte at lobbe bolden over Kolding-målmanden langt udefra, men ramte overliggeren. Luka Djordjevic nåede først frem til riposten og sparkede den i mål via undersiden af overliggeren.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør andet afsnit Ekstra Bladets nye podcast 'Agenterne' herunder eller i din podcastapp. I afsnittet fortæller vi om Daniel Aggers mange muligheder, da han var på toppen af sin karriere

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.