Politiet tilbageholder fodboldfans: Én person anholdt

En gruppe fodboldfans er onsdag aften blevet bortvist og bliver nu tilbageholdt af politiet foran stadion i Esbjerg. Én person er blevet anholdt

Gruppen af fans er blevet sat sammen i et 'futtog'. Foto: Lars Poulsen
Gruppen af fans er blevet sat sammen i et 'futtog'. Foto: Lars Poulsen

En gruppe bortviste fans er onsdag aften blevet tilbageholdt ude foran stadion i Esbjerg, hvor pokalfinalen mellem AaB og SønderjyskE netop nu bliver afholdt.

Det fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt til Ekstra Bladet.

- Vi har frihedsberøvet alle undtagen én, som vi har anholdt og sigtet for vold mod politiet, siger Erik Lindholdt.

Brød coronarestriktioner
Episoden skyldes, at nogle tilskuere fra AaB var stimlet for tæt sammen i den ene ende af stadion og dermed brød coronarestriktionerne.

Kort inden den første halve time af kampen var rundet, valgte dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt derfor at afbryde kampen, og spillerne forlod banen.

- Vi beholder de bortviste og placerer dem i en bus, indtil kampen er slut, så får de lov til at tage hjem, undtagen ham, som er anholdt, siger Erik Lindholdt.

Frank Onyeka stoler ikke på myndighedernes opgørelse over covid-19 i Nigeria. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Topholdets nøglespiller: De lyver for min familie

- Hvorfor har I placeret dem, så de sidder tæt sammen i 'futtog', når nu de netop skal holde afstand?

- Vi har lavet en vurdering derude, som også handler om, at vi skal kunne håndtere situationen, svarer vagtchefen.

I et tweet oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi klokken 21.30, at der er tale om en stor gruppe Aab-fans.

'40-50 AaB fans er sat i en bus, det nu er kørt nord på. Vi følger den på vej,' skriver de.

Også tidligere onsdag aften blev fem personer anholdt i forbindelse med kampen. Den historie kan du læse her.

Sport og Spil Ventede i 30 år - døde en måned før forløsningen

Du kan følge vores live-dækning af balladen ved pokalfinalen herunder:

LIVE

109 kommentarer
Vis kommentarer