AaB skulle have mødt HB Køge i pokalturneringen onsdag aften, men opgøret blev aflyst.
På grund af en ulykke på Storebæltsbroen var AaB's materialer - herunder spillertøj, støvler, kosttilskud og andet - forsinket på vejen mod Køge, og det gjorde altså, at kampen ikke blev spillet, selv om spillertruppen, der var fløjet til Sjælland, var ankommet.
Kampen kunne have været afviklet, hvis AaB var gået med til at udsætte kampen yderligere eller havde lånt materiel af HB Køge, men ingen af delene var et tema for nordjyderne, og det er visse steder blevet mødt af hård kritik.
Det er dog en kritik, der preller af på højrebacken Kristoffer Pallesen.
- Jeg har godt set, at vi er kommet i modvind ovenpå den aflysning, og det synes jeg sådan set ikke er i orden. Det her handler jo ikke om, at vi er nogle forkælede snotunger, der ikke lige kan spille en kamp, fordi vi ikke har fået det helt rigtige at spise, siger Pallesen til Nordjyske og fastslår, at klubben tager pokalturneringen 100 procent seriøst og derfor ikke vil slække på forberedelserne.
Ottendedelsfinalen mellem HB Køge og AaB spilles i stedet 27. november.
Aflyste på grund af ulykke: Nu har de fundet en dato
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.