Silkeborg IF har ikke haft meget at juble over i denne sæson. De jyske Superliga-oprykkere har haft store problemer med at vinde og score mål, men tirsdag var der oprejsning på begge fronter, da Peter Sørensens tropper mødte Aabyhøj IF fra Jyllandsserien i DBU Pokalen.
Silkeborg viste den klasseforskel, der også skal være på de to mandskaber og vandt en knusende sejr på 9-0.
Nicklas Helenius fik åbnet sin målkonto for Silkeborg, da han scorede to af målene i storsejren, og det samme gjorde en anden af nyerhvervelserne, Emil Lyng. Også Andreas Albers, Mikkel Vendelbo, Emil Scheel, Frank Hansen og Nicolaj Agger kom på måltavlen.
Videre i pokalturneringen er også Frem, der vandt 4-0 på solskinsøen over NB Bornholm, mens Kjellerup slog Odder 2-0.
TV: Se eller gense Skhirtladzes vilde saksesparksmål tidligere i sæsonen:
Martin Bernburg scorede mod FCN i pokalen
Den gamle Superliga-målræv Martin Bernburg scorede tirsdag for Tårnby FF mod FC Nordsjælland i DBU Pokalen. Farum-klubben vandt dog en sikker sejr.
Kasper Hjulmands FC Nordsjælland-mandskab levede tirsdag op til favoritværdigheden, da holdet spillede sig videre i DBU Pokalen på bekostning af Tårnby FF, der til dagligt huserer i Københavnsserien. FCN vandt en pligtsejr på 4-1.
Gæsterne fra Superligaen satte allerede tingene på spidsen i første halvleg, hvor holdet scorede to hurtige mål. Godsway Donyoh gjorde det til 1-0 efter otte minutter, mens Adnan Mohammad øgede til 2-0 midtvejs i halvlegen.
Adnan Mohammad var også på pletten efter 73 minutter, da han gjorde det til 3-0, mens Divine Naah scorede til 4-0 i slutminutterne.
Det var dog ikke kampens sidste scoring, for dybt inde i overtiden reducerede Tårnby FF ved den tidligere FCN- og Brøndby-spiller Martin Bernburg, der efter sin professionelle karriere er blevet spillende træner i KS-klubben.
Også Holbæk og Hvidovre er videre i pokalturneringen.
TV: Her scorer Bernburg mod sin gamle klub:
Randers vinder efter kontroversiel tåhyler
Nøgen EM-helt stjæler billedet i Superliga-brag
Viborg-træner efter sejr: Alt gik op i en højere enhed