Ståle: Vores støttespillere svigter

FCK-træneren havde ikke noget at udsætte på de nye i startopstillingen men langede ud efter Kvist, Delaney, Zanka og Nicolai Jørgensen

Ståle Solbakken var langt fra tilfreds med sine støttespillere i den første halve time i Parken (Foto: Jens Dresling)
Ståle Solbakken var langt fra tilfreds med sine støttespillere i den første halve time i Parken (Foto: Jens Dresling)

Ståle Solbakken var langt fra tilfreds med sit holds indsats i starten af opgøret.

- Den første halve time var vi rigtigt dårlige. De var hurtigere i tanke og handling, selv om vi trods alt har et par chancer. Det begyndte at løsne lidt de sidste ti minutter, hvor vi fik lidt mere powerplay og så var det i anden halvleg stort set ensrettet, lød hans analyse.

Foto: Jens Dresling FC København - 6. apr. 2016 - kl. 20:23 Ballade i Parken: Brøndby-fans rasede mod FCK'ere

- Jeg er tilfreds med, at drengene fighter. Alle vores offensivspillere lykkes ikke med det hele. Så er det vigtigt, at du viser, at du vil. Men vi er ineffektive, som vi var det i weekenden Sønderjyske.

Se også: Chokeret FCK-direktør om Brøndby-fans: Rystende dårlig opførsel

Nordmanden ville ikke være med til at klandre sine nye folk i startopstillingen.

- Nej, for dem, der svigter, er Kvist, Delaney, Zanka og Nicolai Jørgensen. Det er dem, som skal bære. Det er for dårligt af dem. Antonsen er mere eller mindre fejlfri, Thomas laver ingen fejl i målet, og Høgli er solid begge veje.

Den forbedrede indsats i de sidste ti minutter havde formildet ham så tilpas, at skideballen i pausen var tempereret. Til gengæld var han helt rolig i sin vurdering af resultatets betydning.

- Om vi taber 0-1 eller spiller 1-1, så skal vi score i returkampen. Det bliver helt sikkert jævnt og tæt. Vi havde det samme udgangspunkt i fjor, og det klarede vi.

Inden da venter dog en hjemmekamp mod samme modstander i Parken i Superligaen. En modstander, som han ikke havde lært så meget nyt om, sagde han.

- Kahlenberg er stadig en meget god spiller, hvis han får tid med bolden, og det fik han den første halve time. Og så er det mærkeligt, at de er så farlige på dødbolde, når vi i snit er ti centimeter højere end dem, lød det tørt.

Se kampens to scoringer her

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere