Dem glæder vi os til: De 10 vigtigste transfers for dansk fodbold

Transfer-vinduet er netop lukket, og det er tid til at kaste et blik over de mest iøjefaldende handler, betragtet ud fra et dansk perspektiv. Her giver Ekstra Bladet dig en oversigt over de ti mest interessante transfers

Hvis man iklæder sig et sæt danske fodbold-briller og derefter tager et kig rundt på sommerens mange transfers i europæisk fodbold, så er der alligevel sket en del iøjefaldende handler, som ud fra et dansk perspektiv godt kan give god grund til at juble med klap-hatten på.

Ekstra Bladet har taget et kig på nogle af de største transfer-handler, som på den ene eller anden måde har haft betydning for dansk fodbold:

Navn: Pierre-Emile Højbjerg, 21 år
Fra: Bayern München, 1. Bundesliga Til: Southampton, Premier League
Position: Central midtbanespiller
Sum: 111 millioner kroner
Bemærkning: Danmarks kommende landsholdsdirigent lå for en kort stund lunt i svinget i tyske Bayern München til at blive en fast del af den i forvejen stjernebesatte spillertrup. Den daværende Bayern-træner Pep Guardiola forsøgte da også at afprøve den åbenlyst talentfulde dansker på sin defensive midtbane i et par Bundesliga-kampe.

Men i sidste ende virkede ideen om at leje ham ud til FC Augsburg for at opnå den påkrævede erfaring som en bedre idé. Tiden i Augsburg blev dog efterfølgende vekslet til et leje-ophold i Schalke 04. Svingende præstationer sendte ham i første omgang tilbage til Bayern München, men nu har den danske 'darling' formentlig fundet ro og fast spilletid i Premier League, hvor han har skrevet under på en fem-årig aftale med Southampton.

Det virker som en perfekt løsning for den unge, danske landsholdspiller, der også ser ud til at nyde godt af den nødvendige tillid fra klubbens manager.

(Artiklen fortsætter under billedet)

56799281.jpg

Navn: Jannik Vestergaard, 24 år
Fra:
Werder Bremen, 1.  Bundesliga Til:  Borussia Mönchengladbach, 1. Bundesliga
Position:
Midterforsvarer
Sum:
93 millioner kroner
Bemærkning:
'Fremtidens mand i landstræner Åge Hareides midterforsvar,' sådan kunne varedeklarationen sagtens lyde på den stærke, danske midterforsvarer. Et skifte væk fra Weder Bremen,  som i en længere periode har været langt fra fordums styrke, synes at være et klogt træk for Vestergaard.

Hos sidste sæsons nummer fire i Bundesligaen, Borussia Mönchengladbach, skal landsholdspilleren da nok også få sin del at se til og samtidig få tanket masser af spilletid, selvtillid og erfaring ind på kontoen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

56799277.jpg 

Navn: Pione Sisto, 21 år
Fra:
FC Midtjylland, Alka Superliga Til: Celta de Vigo, La Liga
Position:
Offensiv midtbanespiller, kantspiller
Sum:
45 millioner kroner
Bemærkning:
Det var et klart og indlysende talent, der rente rundt ude på heden i Midtjylland. I de foregående to sidste sæsoner af Superligaen trådte Pione Sisto for alvor i karakter som den målfarlige, teknisk begavede kantspiller, han er. Efter den talenfulde midtjyde fik tildelt dansk landsborgerskab i 2014, er det også blevet til et par kampe på det danske A-landshold.

Hans mål både ude og hjemme i kampene mod giganterne fra Manchester United i Europa League sidste sæson var sandsynligvis de præstationer, der i sidste ende overbeviste spanske Celta Vigo om at skrive under med danskeren. Dermed støder Pione Sisto til en spansk trup, der i forvejen indeholder den tidligere Evian-dansker Daniel Wass.

Det er allerede blevet til to indhop i La Liga, og forhåbentlig bider Sisto sig fast på Celta Vigos holdkort fremover.

56804919.jpg 

Navn: Viktor Fischer, 22 år
Fra:
Ajax Amsterdam, Æresdivisionen Til: Middlesbrough, Premier League
Position:
Angriber, venstre-kant
Sum:
38 millioner kroner
Bemærkning:
Den farlige, danske måltyv blev spået en særdeles lys fremtid, da han blomstrede frem som én af de helt store profiler i Ajax' danskerkuld. I alt blev det til 33 mål over 111 kampe i Fischers tid i Ajax. En længere skadesperiode satte dog en midlertidig stopper for den danske angribers succesfulde stime.

Men med skiftet til Middlesbrough i den bedste engelske række ser Fischer ud til at have gunstige muligheder for at gøre væsen af sig og kæmpe sig tilbage til tidligere tiders høje niveau - og meget gerne højere end det.

Et enkelt indhop i overtiden for Middlesbrough er det blevet til efter ligaens tre første runder.

Her kommer TV3 Sports fodboldekspert Per Frimann med sit syn på Chelseas overraskende David Luiz-transfer:

Navn: Jores Okore, 24 år
Fra:
Aston Villa, Championship Til: F.C. København, Alka Superliga
Position:
Midterforsvarer
Sum:
Fri transfer
Bemærkning:
Den stærke midterforsvarer, som i 2013 blev skudt af sted til Premier League efter nogle imponerende præstationer for FC Nordsjælland med både mesterskabs-trofæ og Champions League-kampe på cv'et, fik aldrig udlevet det internationale eventyr, som han formentlig havde drømt om. Og efter interne uoverensstemmelser med klub-ledelsen i Aston Villla trækker Jores Okore nu i FCK-trøjen for at få skubbet karrieren tilbage på rette spor.

Som den opmærksomme fodbold-entusiast nok allerede har lagt mærke til, så er det ikke den eneste danske landsholdsspiller som FCK-manager, Ståle Solbakken har hevet til hovedstaden.

I FCK opruster man nemlig gevaldigt forud for det kommende Champions League-gruppespil, hvor man nærmest kan stille til start med et rent dansk landshold i startellleveren, hvis man ville.

(Artiklen fortsætter under billedet)

56727880.jpg 

Navn: Riza Durmisi, 22 år
Fra:
Brøndby, Alka Superliga Til: Real Betis, La Liga
Position:
Venstre-back
Sum:
15 millioner kroner
Bemærkning:
Da den hurtige og offensivt indstillede venstre-back fra Brøndby fik chancen for at skifte til den spanske La Liga og Real Betis, var der ingen tvivl. Den sultne, talentfulde landsholds-back ville og måtte afsed. Prøve sig selv af på aller højeste niveau.

Et sundt skridt for Riza Durmisi og et godt træk for en af fremtidens mænd på det danske landshold. Indtil videre er det da også blevet til spilletid mod både et stjerne-spækket Barcelona-hold og Deportivo la Coruna.

Det ser ud til at danskeren befinder sig godt i det spanske.

(Artiklen fortsætter under billedet)

56799078.jpg 

Navn: Thomas Delaney, 25
Fra:
F.C. København, Alka Superliga Til: Werder Bremen, 1. Bundesliga
Position:
Central midtbanespiller
Sum:
15 millioner kroner
Bemærkning:
FCK-kaptajnen har vel nok været den mest værdifulde spiller for Løverne fra København gennem hele forrige sæson, og den stil ser FCK-styrmanden også ud til at fortsætte i år, indtil han ved årsskiftet forlader sin barndomsklub til fordel for den tyske bundesligaklub Werder Bremen.

Så sent som i søndagens derby-opgør mod lokal-rivalerne fra Brøndby beviste Delaney i ledtog med sin holdkammerat William Kvist, hvorfor han for tiden nok er en af de stærkeste og mest dominerende midtbanespillere, som landstræner Åge Hareide råder over på det danske landshold.

Valget stod mellem Champions League-kampe med FCK eller et udfordrende udenlands-eventyr. Og man må så sandelig sige, at tingene flaskede sig perfekt, så guldfuglen fra Parken får begge sine ønsker opfyldt.

I Werder Bremen er man i gang med et større genrejsnings-projekt af klubben, og her er Delaney er udset til at spille en vigtig rolle.

(Artiklen fortsætter under billedet)

56685246.jpg 

Navn: Nicolai Boilesen, 24 år
Fra:
Ajax Amsterdam, Æresdivisionen Til: F.C. København, Alka Superliga
Position:
Venstre-back
Sum:
Fri transfer
Bemærkning:
Efter at have raget sig uklar med ledelsen og den tidligere træner Frank de Boer i den hollandske traditions-klub Ajax, blev Nicolai Boilesen udstødt fra førsteholds-truppen. Den talentfulde dansker nægtede at forlænge med klubben forud for sæson-15/16. Med kun et enkelt år tilbage af sin kontrakt ønskede Boilesen formentlig at tage et ekstra skridt op ad karrierestigen i Europæisk topfodbold. Men i Amsterdam var man ikke indstillet på at slippe den dygtige dansker uden en solid fortjeneste til følge. Og et eksempel måtte statueres over for resten af Ajax-truppen, mente Frank De Boer. Derfor blev det til næsten et år uden kamp-træning for Boilesen.

Trods flere løn-tunge tilbud fra blandt andet tyrkiske Trabzonspor, har den tidligere landsholdsspiller valgt at prioritere de sportslige ambitioner højere. Her har FCK-Manager, Ståle Solbakken, altså formået at lokke venstre-backen tilbage til Danmark, så han kan få sparket gang i karrieren igen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

56396264.jpg 

Navn: Rafael van der Vaart, 33 år
Fra: 
Real Betis, La Liga Til: F.C. Midtjylland
Position:
Offensiv midtbanespiller
Sum:
Fri transfer
Bemærkning:
Uanset, hvad kritikerne måtte mene om den aldrende, hollandske stjerne-spiller, så er tilkomsten af Rafael van der Vaart til Jess Thorups spillertrup i FC Midtjylland unægteligt et sensationelt scoop for både klub-direktør Claus Steinlein og den danske Superliga.

En spiller, der tidligere har huseret i klubber som Ajax, Real Madrid og Tottenham er et sjældent syn i Superligaen. Og uden tvivl en værdig pr-guldklump for dansk fodbold.

Forhåbentlig vil Rafael van der Vaart da også kunne drysse lidt stjernestøv ud over boldspillet i Superligaen herhjemme, selvom det trods alt er ved at være et stykke tiden siden, den hollandske landsholds-stjerne har haft mindeværdig succes på grønsværen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

56801504.jpg 

Navn: Emre Mor, 18 år
Fra:
F.C. Nordsjælland Til: Borrusia Dortmund, 1. Bundesliga
Position:
Offensiv midtbanespiller, kant-spiller
Sum:
52 millioner kroner
Bemærkning:
Noget kæmpe stort var i gærde i det nordsjællandske forud for EM-slutrunden i Frankrig. Den unge tyrkiske FC Nordsjælland-spiller med den danske opvækst besidder nogle unikke kvaliteter, som kun få kan bryste sig af i en alder af blot 18 år. Men det klare talent hos den teknisk dygtige Mor er kun den ene side af personen.

Trænere i både Nordsjælland og Lyngby har nemlig ikke lagt bånd på dem selv, når snakken er faldet på den unge knægts temperament, som til tider skulle være så ukontrollabelt, at Lyngby helt opgav samarbejdet med den tyrkiske landsholdsspiller.

I FC Nordsjælland lærte Emre Mor at tøjle sin arrighed, og derfra har han imponeret de fleste med hans færdigheder. Dortmund faldt for tyrkerens uimponerede tilgang til spillet på banen. Og på landsholdet har Mor ligeledes betaget de tyrkiske fans - og i særdeleshed under EM.

Her nævner hukommelses-kunstner alle Superligaens transfers:

[No available link text]

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?