Drama efter dansk ungdomskamp: Trak kniv mod modstander

To ungdomsspillere fra Silkeborg blev torsdag aften anholdt af politiet for vold og for at true med en kniv

U19-kampen mellem et breddehold fra Silkeborg IF og Hammerum udviklede sig torsdag aften i en meget uheldig retning med både vold og trusler med kniv.

Efter kampen, som Silkeborg vandt 5-3, opstod der ballade, da nogle af Silkeborgs spillere ventede uden for modstanderens omklædningsrum, skriver Herning Folkeblad, der har talt med lokalpolitiet i Silkeborg og fået forklaret forløbet.

- Der er tale om nogle unge fodboldspillere, som gensidigt provokerer hinanden.

- En 18-årig mand fra Silkeborg slår med knyttet næve en 15-årig dreng fra Hammerum i ansigtet, så han flækker overlæben. Men det er ikke det værste. For en 17-årig mand fra Silkeborg trækker pludselig en kniv og truer Hammerum-drengene, siger politikommissær Lasse Ivanøe til Herning Folkeblad.

Politiet blev efterfølgende tilkaldt, og det lykkedes betjentene at få fat i både nogle af de implicerede fodboldspillere og den kniv, der blev truet med.

Lasse Ivanøe oplyser til Herning Folkeblad, at to Silkeborg-spillere blev anholdt og sigtet for henholdsvis vold og trusler.

Ekstra Bladet har taget kontakt til et par af spillerne fra Hammerum, der var implicerede i episoden.

- De lagde ud med at være virkelig provokerende og aggressive, fortæller Karl Schöbel.

- Det begyndte at kamme over, så jeg sagde, de skulle slappe af. Så fik vi trusler om, at der ville vente nogle på os efter kampen, uddyber Schöbel.

Også Martin Krukow fra Hammerum var involveret.

- Undervejs truede de med, at de ville komme efter vores forældre, fortæller han.

- De kaldte Karl for 'japser' fordi han er asiat og var generelt meget aggressive, siger han også.

Drengene påpeger, at de ikke føler, at de var provokerende mod de voldelige Silkeborg-spillere, men blot prøvede at lægge en dæmper på hele affæren.

Yussuf Poulsen kan sandsynligvis se frem til familieforøgelse i weekenden. Foto: JOHN MACDOUGALL/Ritzau Scanpix Tysk fodbold - 20. sep. 2019 - kl. 13:49 Dansk landsholdsprofil dropper kamp: Kæresten skal føde

Se også: Tv-krigen eskalerer: Discovery i frontalangreb på YouSee

FCK må vente på millionerne. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen Indefra: FCK må vente på Corner-millioner

84 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere