Drama om Skov Olsen: Bologna laver kovending

Bologna har i sidste time hævet deres ønske om prisen for Andreas Skov Olsen

Skov Olsen venter i spænding på, om han kan få lov at skifte væk fra Bologna. Foto: Jonathan Moscrop
Skov Olsen venter i spænding på, om han kan få lov at skifte væk fra Bologna. Foto: Jonathan Moscrop
Følg Fodbold

Det kræver nerver af stål at være Andreas Skov Olsen i de her dage.

Den danske landsholdskant har siddet på pinebænken og ventet på at få afgjort sin fodboldfremtid det meste af januar, og i starten af denne uge gik snakkene så ind i sin afgørende fase, da hans agent Mikael Bolvig tog til Bologna.

Her skulle der forsøges at finde den rigtige pakke for alle parter med Club Brügge som favorit til Skov Olsens signatur.

Det har nu udviklet sig til noget af et drama. Bologna er ifølge Ekstra Bladets oplysninger vendt på en tallerken i forhold til prisen på Andreas Skov Olsen.

Den italienske klub har i løbet af transfervinduet gjort klart, at hvis de kunne få investeringen på Skov Olsen tilbage – altså 45 millioner kroner, kunne danskeren få lov at skifte væk fra klubben, som han har ønsket.

Nu er det krav pludselig blevet hævet til 60 millioner kroner, og det er uvist, hvordan Club Brügge kommer til at forholde sig til en pris af den kaliber.

Artiklen fortsætter efter billedet..

Skov Olsen i Bologna. Foto: Tariq Mikkel Khan
Skov Olsen i Bologna. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Belgierne har længe ligget i spidsen af kapløbet om Andreas Skov Olsen med skotske Rangers FC og en tredje klub halsende lidt efter.

Og hvis Bologna insisterer på at holde fast i den nye pris på 60 millioner kroner, er Rangers og den tredje klub reelt kun inde i billedet, hvis en lejeaftale kan komme i spil som et alternativ.

Det er derfor en tilspidset situation i Italien, hvor Bolognas administrerende direktør Claudio Fenucci onsdag også sendte en presbold af sted mod danskeren med sine udtalelser om, at 'Skovs situation er kompliceret, for han er en af de mest talentfulde spillere, vi har på holdet'.

Bologna forsøger at presse prisen op på Andreas Skov Olsen, og de kommende timer og dage vil vise, om det lykkes italienerne eller ej.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til 'Agenterne'

Klokken 23.38 blev Manchester United-FC København i 2020 fløjtet af, og klokken 3 havde Rasmus Falks agent, Mads Bach Lund, det første møde med en af Falks mange bejlere den sommer.

I ottende afsnit af 'Agenterne' bringer Mads Bach Lund os tæt på det forløb, der i december 2020 gjorde Falk til Superligaens - måske - bedst betalte spiller.

 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind