Eks-landsholdshelt: Smadrede matchfixere min Superliga-drøm?

Den tidligere Hvidovre-træner Kenneth Brylle er bitter på vegne af fans, medspillere og klubben, hvis det viser sig, at der er hold i anklagerne om matchfixing i sagen fra 2010

Kenneth Bryller ærgrer sig over de påståede fiksede kampe (Foto: Jan Unger)
Kenneth Bryller ærgrer sig over de påståede fiksede kampe (Foto: Jan Unger)

Danmarks første straffesag om matchfixing blev i går indledt ved Københavns Byret. På anklagebænken sad to personer, begge beskyttet af navneforbud.

Den ene, ’MT’, er tiltalt for at have orkestreret matchfixing af to Hvidovre-kampe i 2010. Den anden, ’NN’, risikerer straf, fordi han angiveligt spillede 10.000 kroner på en af de angiveligt fixede kampe. Oven i hatten er fire tidligere Hvidovre-spillere sigtede i sagen.

Se også: Forsvarer: Politiet bør opgive matchfixing-sag

Nede i Belgien sad daværende Hvidovre-træner Kenneth Brylle og kunne sporadisk følge med på nettet i straffesagens første dag.

For to år siden blev den tidligere landsholdsangriber ringet op af politiet. Ordensmagten ville gerne lige tale et par ord med ham om ’noget matchfixing i forbindelse med Hvidovre’.

Politiet spurgte ham konkret, om han kunne huske noget særligt under de to kampe mod Hjørring og Vejle i henholdsvis oktober og november 2010. Det kunne Brylle ikke. Sidenhen har han gransket sin hjerne for at tænke tilbage på kampene. ’Skete der noget, der ikke burde være sket på banen?’. Nej, var Kenneth Brylles vurdering.

Se også: Hvidovre-spillere sigtet for særligt groft bedrageri

Hvidovre endte sæsonen på 1. divisions sidsteplads og rykkede ud af rækken, mens Kenneth Brylle og klubbens veje skiltes på grund af de svigtende sportslige resultater.

- Nu er der så fokus på de her to kampe, men hvis der er noget om snakken, kan man jo ikke lade være med at tænke tanken, om der så har været flere ’mistænkelige’ præstationer, siger Kenneth Brylle fra hjemmet i Belgien.

Han siger, at han ikke er bitter på egne vegne, hvis det viser sig, at Hvidovres kampe rent faktisk var fixede, mens han var træner.

- Du kan godt sige, jeg er bitter, men det er sådan set ikke af egoistiske årsager, hvilket jeg måske godt kunne være, for hvem ved, om de dårlige resultater i Hvidovre kostede mig muligheden for at blive Superliga-træner?

- Mest af alt handler det dog om, at jeg – hvis det altså viser sig, at vores kampes resultater var aftalt på forhånd – er bitter på vegne af medspillerne, fansene og klubben, fastslår Kenneth Brylle.

30 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere