Fik legenden i røret

Lars Høgh var helt grøn i jobbet som sportsdirektør, da han ringede til Alex Ferguson for at brokke sig over Uniteds ageren på transfermarkedet

Alex Ferguson fik en helt grøn Lars Høgh i røret, og så krøb den iltre skotte ellers til korset. Foto: Alex Livesey/Getty Images) By: All Over Press
Alex Ferguson fik en helt grøn Lars Høgh i røret, og så krøb den iltre skotte ellers til korset. Foto: Alex Livesey/Getty Images) By: All Over Press

I Lars Høghs selvbiografi 'Der er antal på alt', som udkommer onsdag 17. november, fortæller fynboen blandt andet om overgangen fra spiller til sportsdirektør i OB.

Det blev en stejl læringskurve for Lars Høgh, der stort set gik direkte fra banen med græs under støvlerne og hoppede i de stive sko på direktionsgangen.

Én af de første og største opgaver som sportsdirektør på Fyn var, da DBU pludselig skrev en mail om, at Lars Høgh skulle sende spillercertifikatet på Mads Timm til Manchester United.

Den engelske storklub havde nemlig lavet en aftale med det unge talent, som var seksten år og spillede i ungdomsrækkerne for OB.

Her kom det Lars Høgh til gode, at han var uerfaren på posten, for han mente, det lød fuldstændig vanvittigt, at pengetrængte OB bare skulle opgive sit talent uden kompensation.

Uden dikkedarer greb Høgh knoglen og ringede til omstillingen i mægtige Manchester United. Uden at tøve spurgte han direkte efter chefen selv.

- 'Just a moment,' sagde damen, og lidt efter havde jeg (Alex, red.) Ferguson i røret. Jeg troede, det var løgn. Men jeg fik sunket spyttet, og så fik jeg fremstammet, at jeg faktisk syntes, at det var noget underligt noget, at de havde taget fat i en af vores unge spillere, uden at der overhovedet havde været kontakt mellem klubberne, skriver Lars Høgh i sin bog.

Lars Høgh fik et godt grin ud af episoden med Alex Ferguson. Foto: Jens Wognsen
Lars Høgh fik et godt grin ud af episoden med Alex Ferguson. Foto: Jens Wognsen
 

Sir Alex Ferguson fik beklaget, og så kørte samtalen ellers derudaf om stort og småt.

- Jeg lagde på og kiggede på telefonen. Vi havde snakket sammen i 22 minutter. Jeg havde været i jobbet i tre måneder, og der fik jeg lige kongen i røret. Det var vildt, fortæller Lars Høgh og sammenligner episoden med, at en lokalpolitiker lige vender verdenssituationen med Barack Obama...

- Der blev kommunikeret lidt frem og tilbage over nogle dage, og på et tidspunkt lagde Ferguson en besked til mig på min telefonsvarer. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg hørte den, og ikke mindst hvor mange jeg lod mine venner høre den. Jeg var virkelig starstrucked, lyder det i bogen.

'Hallo, det er Alex'... Foto: Lars Poulsen
'Hallo, det er Alex'... Foto: Lars Poulsen
 

Hele historien ender med, at Alex Ferguson i sidste ende sendte et personligt brev til Lars Høgh.

- Da jeg fik det ind, lå der en check på 600.000 kroner. Udstedt til mig. Som kompensation for Mads Timm. Det havde han ikke behøvet, Ferguson, for de havde ikke gjort noget formelt forkert, skriver Lars Høgh, inden han fortæller, at han naturligvis lagde checken i den slunkne, fynske klubkasse.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Da Danmark i oktober kvalificerede sig til VM med en sejr over Østrig, dedikerede Kasper Hjulmand sejren til Lars Høgh:

Stolt Hjulmand dedikerer Østrig-sejr til Lars Høgh: Kæmpestor tanke til Lars

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.