Flere sigtelser efter Brøndby-ballade

Indendørsturneringen KMD Cup er mest til for at sparke det nye fodboldår i gang på hyggelig vis. Men for andet år i streg var en del Brøndby-fans ikke kommet for at hygge sig

Et slagsmål i fuldt flor. Video: Øxenholt Foto

Stemningen var god til indendørsstævnet KMD Cup, der fredag blev afholdt i Jyske Bank Arena i Odense Congress Center.

I hvert fald indtil Brøndby blev sendt ud af turneringen på målforskel omkring kl. 22.

Det blev for meget for de medrejsende supportere.

Kort efter udviklede, hvad der havde været en opvisning i teknisk lir og flotte mål, sig i stedet til en opvisning i hegnkast og håndgemæng på tribunerne, mens fadøllene, der hidtil var blevet hældt muntert i ganen som tiltænkt, fik lov at flyve frit i luften.

Der blev slået hårdt ned på urosstifterne. Politiet var forberedte på en hektisk aften, efter man til sidste års stævne måtte eftersøge 18 ballademagere fra netop Brøndby IF. Fyns Politi oplyser over for Ekstra Bladet, at syv personer er blevet sigtet efter gårsdagens udskejelser.

- Det, vi står tilbage med, er, at vi har haft i alt syv sager, hvor man har sigtet for vold eller forsøg på vold og én sigtelse for fornærmende tiltale. De fleste af de sigtede er Brøndby-fans. Tre af dem blev hevet ind på politistationen for at køle af over natten. Halv ni er den ene blevet løsladt, mens de to andre lige skal sove lidt længere, fortæller vagtchef Henrik Krøjgaard lørdag morgen.

Brøndby-tilhængere ser her ud til at være i en form for meningsudveksling med de fynske kontrollører. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Brøndby-tilhængere ser her ud til at være i en form for meningsudveksling med de fynske kontrollører. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Gammelt ondt blod
Problemerne startede umiddelbart efter Brøndbys nederlag til OB, der avancerede til finalen mod AaB. Skæbnen ville, at vestegnsklubbens fans skulle forlade hallen tæt op ad de bitre ærkerivaler fra AGF's fanafsnit. Det var dømt til at gå galt, og der gik heller ikke længe, før situationen eskalerede, og først AGF-fans og senere kontrollører endte med at tage i mod Brøndbys vrede.

I første omgang resulterede det i en aflysning af den U14-finale, der var i gang, mens bataljen var på sit højeste. De skræmte teenagere måtte forlade banen af hensyn til egen sikkerhed. Der kom ro på gemytterne senere, og ungdomsfinalen fik lov at blive genoptaget. Her kunne BIF's U14-drenge snuppe en sejr på 1-0, dog formentlig uden at så mange blågule så med.

AaB snuppede the grand prize for andet år i streg med en sejr på 6-3 i seniorfinalen mod hjemmeholdet fra OB.

Du kan se Brøndby-balladen fra fredagens indendørsturnering i klippet øverst.

Dansk fodbold - 10. jan. 2020 - kl. 23:13 Brøndby-fans laver ballade i Odense

Se også: Ny triumf: Målfest i finalen

Links er ifølge Peter Christiansen ikke på vej hjem. Foto: Anita Graversen AGF - 10. jan. 2020 - kl. 15:33 AGF afviser rygter

Se også: Brøndby-darling på vej til ny klub

1 af 2 Foto: Ritzau Scanpix
2 af 2 Foto: Screenchot
233 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere