Fodboldfans raser mod tv-vært - her er hendes svar

TV2-værten Heidi Frederikke er kommet i modvind efter, hun offentliggjorde kritik af superliga-klubber

Se Zanka blive badet i øl.

05. maj 19:00 FC Nordsjælland - FC København

SuperligaenStadion: Right to Dream Park, Danmark Dommer: Morten Krogh
FC Nordsjælland
1
1
Slut
FC København

111 tegn.

Mere skulle der ikke til, før den kendte vært på TV2's Go' morgen Danmark', Heidi Frederikke, fredag aften røg ind i et gevaldigt stormvejr på det sociale medie Twitter.

Se også: Nu skal der festes i København: 'Vigtigt at lukke det nu'

I kølvandet på, at FCK med 1-1 mod FCN i Farum havde sikret det 12. mesterskab med et forspring på voldsomme 16 point ned til Brøndby, havde Frederikke, der har en fortid som mangeårig studievært og reporter på TV 2 Sporten, nemlig 'tilladt' sig at offentliggøre sin egen private opsang til de superliga-klubber, som er fanget i københavnernes slipstrøm.

- Stort tillykke til FCK som danske mestre - til de andre hold: stram op! For mere spænding og for dansk fodbold!, lød det korte tweet fra tv-værten, der straks blev mødt med kraftige reaktioner af vrede fra fodboldfans, der fandt kritikken helt urimelig, fordi FCK har en markant økonomisk fordel i forhold til konkurrenterne. 

De mange reaktioner slog dog ikke Heidi Frederikke ud. I stedet valgte hun at stå ved sit standpunkt.

Så blev tonen for alvor barsk. Frederikkes tweet blev kaldt en 'blondie-kommentar', mens en anden bad hende 'lukke røven og slette sin Twitter-profil'.

Dagen derpå står Heidi Frederikke ved sit 'opråb', som hun uddyber i en besked til Ekstra Bladet.

- Jeg skrev, som jeg skrev, fordi jeg mener, at udviklingen i dansk fodbold er skæv. FC København er stukket af, og forspringet bliver kun større. Jeg ved godt, at deres budget og penge til spillerindkøb er anderledes end andre steder. Men den situation er klubben jo ikke kommet sovende til. Jeg synes, der er mange spændende projekter i gang i dansk fodbold. Blandt andet i FCN. Og i Randers, hvor Gravgaard er kommet i direktørstolen og i den grad har været tæt på alt det, der er sket i FCK. Han var i hvert fald ikke tilfreds med ikke at ende i medaljeslutspillet i den her sæson, skriver hun blandt andet.

Kom med til FCK's guldfest:

Heidi Frederikke fremhæver også udviklingen i Brøndby som et positivt tegn samtidig med, at hun understreger, at det ikke er klubber som Viborg og Silkeborg, som skal udfordre suveræne FCK.

- Jeg er klar over, at deres situation er markant anderledes. Men en klub som OB for eksempel. Hvorfor er den gledet ned, som den er? De har umiddelbart et bagland, der burde kunne mere. Både økonomisk og sportsligt. Kig for eksempel på klubbens træningsfaciliteter - de ligger smukt, men er gamle, og flere gange om ugen sætter superliga-truppen sig i biler og kører på dyrskuepladsen for at kunne træne. Her mener jeg, at hvis klubben vil med frem i bussen, så må man skabe forholdene til det og finde måden at gøre det på, konstaterer tv-værten, der mener, at det bør være muligt at genskabe spændingen i toppen af dansk fodbold.

Heidi Frederikke savner klubber, der kan udfordre FCK. Foto. Jens Dresling.
Heidi Frederikke savner klubber, der kan udfordre FCK. Foto. Jens Dresling.
 

- Vi så også i efteråret, at FCK var med i snakken om en overnational liga for de bedste klubber i flere europæiske ligaer - for at få modstand og skabe udvikling. Ærgerligt, at tankerne overhovedet er der. Jeg tror på, at der er flere klubber end én, der kan og bør spille med om guldet herhjemme. Men det kræver altså noget hos dem, det burde være. Og jeg glæder mig som sagt over blandt andet det, der ser ud til at være en opadgående pil i Brøndby og projektet i FCN, lyder hendes forklaring af baggrunden for det forkætrede tweet.

Selvom Heidi Frederikke er vant til offentlighedens interesse, indrømmer hun, at reaktioner på det korte tweet er kommet bag på hende.

- Alle må ha en holdning. Også til mine holdninger. Så længe de er saglige og i en ordentlig tone. Twitter er et unuanceret medie forstået på den måde, at 140 tegn ikke giver mulighed for forklaring og uddybning. Og derfor er reaktionerne på tweets som mit ofte voldsomme. Men det var mere voldsomt end jeg havde forventet. Fodbold er et følsomt emne. Det er jeg klar over. Og det ved jeg, fordi jeg selv er fodboldfan, skriver Heidi Frederikke, der ikke håber, at reaktionerne er blevet særligt voldsomme, fordi hun er kvinde.

- I den her sammenhæng tænker jeg ikke på mig selv som kvinde men som fodboldentuiast og som en, der har haft kendskab til sporten og Superligaen i mange år. Og det håber jeg også, at folk gør, skriver Heidi Frederikke, der trods det seneste stormvejr ikke vil holde sig tilbage i fremtiden.

- Jeg vil stadig skrive mine observationer og meninger på Twitter. Men at mediet ikke gir mulighed for nuancer og uddybning. Det er jeg blevet mere opmærksom på, erkender hun.

Se også: Midt i guld-rusen: ’Ståle kan sælge hele holdet’

Se også: Cornelius sparker guldet til København

Se også: FCK når nye højder: Her topper de i hele Europa

Rafael van der Vaart har fundet plads på bænken for FC Midtjylland. Foto: Casper Dalhoff Sport og Spil Her er Superliga-historiens dyre bænkevarmere

Her bliver FCK mestre:

Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen