Fodboldklub klar til at udelukke voldsmænd

Politiet påbegynder sagen i dag: FC Albertslund risikerer karantæne og udelukkelse

Et rødt kort til hjemmeholdet fik tilskuerne og hjemmeholdet til at gå amok i lørdagens Serie 2-kamp i Albertslund. (Arkivfoto)
Et rødt kort til hjemmeholdet fik tilskuerne og hjemmeholdet til at gå amok i lørdagens Serie 2-kamp i Albertslund. (Arkivfoto)

Københavns Vestegns Politi tager mandag fat på sagen om vold mod en fodbolddommer og flere spillere efter en Serie 2-kamp sidste weekend mellem FC Albertslund og Hundige BK.

Her blev gæsterne fra Hundige samt kampens dommer efter eget udsagn pludselig overfaldet af en større gruppe tilskuere samt hjemmeholdets spillere, da dommeren mod slutningen af 1. halvleg havde vist en Albertslund-spiller ud.

Samtidig sidder DBU Sjællands disciplinærudvalg og behandler dommerens indberetning fra kampen. Herfra ventes en afgørelse i løbet af denne uge.

Den umiddelbare konsekvens har været, at DBU har suspenderet Serie 2-mandskabet fra FC Albertslund, indtil en afgørelse foreligger.

Hvorvidt vestegnsklubben slipper med den straf er tvivlsomt.

Og det bekommer ikke formand Güney Hayal vel.

Han er klar over, at holdets skæbne ligger i DBU's hænder lige nu.

Han fortæller til Ekstra Bladet, at ’det går bedre, men at jeg tager det stille og roligt’, efter han var en af de implicerede parter, der blev ramt af slag og spark, da han kastede sig ned over Hundiges målmand for at redde ham fra yderligere slag og spark, da denne lå nederst – omringet af spillere og tilskuere fra FC Albertslund.

Men godt går det ikke.

- Vi kan ikke gøre andet end at vente, men vi aner ikke noget, andet end at det jo nok ikke er en helt almindelig karantæne, der venter.

- Jeg vil blive meget ked af det, hvis holdet bliver ekskluderet. Der ligger rigtig mange timers hårdt arbejde i det, og vi risikerer, at mange børn og unge bliver tabt, hvis de ikke længere har mulighed for at komme til os, siger han og sender en bredside mod de øvrige klubber i nærområdet.

- Der er ikke andre steder at gå hen end os. Vi hjælper til gengæld også med at integrere de unge, når og hvis de har problemer. Det kan være som en slags hjælpetræner, hvor vi lærer dem at tale med hinanden om tingene, og vi har også været inde over tilfælde, hvor det ikke går så godt hjemme, fortæller han.

Klubben, der i efterdønningerne på voldsepisoden mod Hundige BK, har sammensat en ny bestyrelse med repræsentanter fra blandt andet politiet, har tidligere ekskluderet personer som følge af ’uacceptabel adfærd’, som Hayal formulerer det.

Og han er klar over, at det kan ende med det igen.

- Ja, det kan jeg godt. Jeg kan ikke sige noget med sikkerhed, da vi afventer DBU’s afgørelse. Og derefter skal bestyrelsen samles. Så må vi finde en passende straf. Men vi ser meget alvorligt på sagen, siger han.

En af de mest medtagede Hundige-spillere, Daniel Thjellesen, bekræfter overfor Ekstra Bladet, at han er blevet kontaktet af politiet, der sætter gang i undersøgelsen mandag.

DBU Sjællands disciplinærinstans' afgørelse:

DBU Sjællands disciplinærinstans har i dag truffet afgørelse i sagen mod FC Albertslund:

FC Albertslund udelukkes fra turneringen i serie 2 i indeværende sæson 2016/2017. (FC Albertslund taberdømmes 0-3 i ovenstående kamp, og Hundige BK vinder derfor 3-0). Klubben må derfor starte i serie 6 fra sæsonen 2017/2018 når udelukkelsen ophæves.

Bøder:

  • FC Albertslund idømmes en bøde på kr. 3.000,- for at være årsag til afbrydelsen af ovenstående kamp.
     
  • FC Albertslund idømmes en bøde på kr. 3.000,- for ikke at have styr på klubbens træner samt spillere.
     
  • FC Albertslund idømmes en bøde på kr. 1.500,- for ikke at have styr på klubbens tilskuere. (I alt bøder for kr. 7.500,-)

FC Albertslunds træner idømmes karantæne fra al dansk fodbold frem til 31.12.2019 for at have truet kampens dommer på livet, slå ud efter dommeren og have deltaget i den efterfølgende tumult.

FC Albertslunds spiller idømmes karantæne fra al dansk fodbold frem til 31.12.2018 for at have overfaldet en Hundige BK spiller med en skalle samt spark og have deltaget i den efterfølgende tumult.

FC Albertslunds spiller idømmes karantæne fra al dansk fodbold frem til 31.12.2018 for at have slået dommeren samt truet dommeren på livet og have deltaget i den efterfølgende tumult.

FC Albertslunds spiller, der stjal dommerens notatkort samt deltog i tumulten inde på banen, idømmes karantæne fra al dansk fodbold frem til 30.6.2018. (FC Albertslund er blevet bedt om at oplyse navnet på sidstnævnte spiller inden for de næste otte dage. Og hvis klubben ikke skulle overholde denne frist, idømmes der endnu en bøde, som samtidig fordobles ved hver efterfølgende rykker.)

Disciplinærinstansen har dog ikke hjemmel til at sanktionere de tilskuere, som var indblandet i overfaldene. De pågældende sager er derfor overladt til politiets videre efterforskning i sagen.

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.