Da Nicki Bille mødte op i Københavns Byret sidste år tiltalt for vold, trusler og narkobesiddelse, var det med et mindre kamerahold i hælene.
Holdet var i gang med at producere en dokumentarserie om den detroniserede fodboldspiller, og den får onsdag premiere på TV2 Play, skriver TV2.
I serien vil Nicki Bille i detaljer fortælle om den deroute, den smadrede fodboldkarriere og den alvorlige skudepisode for halvandet år siden.
Fyret og skudt
I oktober 2018 blev han fyret fra sit job i Lyngby Boldklub, efter han havde truet en tilfældig forbipasserende med en luftpistol i indre København samt været i besiddelse af kokain.
- Der var meget druk, og jeg stak af fra mine problemer. Jeg drak og tog stoffer næsten hver dag. Det gik fuldstændig galt faktisk, fortæller Nicki Bille om tiden, der fulgte efter fyringen.
Artiklen fortsætter under billederne..
Stjernen gifter sig med ekskonens niece
Fire måneder senere blev Nicki Bille skudt i armen i sin egen lejlighed i Sydhavnen, da et oversavet jagtgevær gik af ved et uheld.
Ifølge Nicki Bille var det en paranoid kammerat, der havde medbragt våbnet til lejligheden. Han forklarer i serien, at det gik af, da han skulle række sig ind over et bord for at tage en lighter.
Den episode skulle angiveligt have fået den tidligere angriber til at tage sit liv op til overvejelse.
I foromtalen skriver TV2, at serien også følger Nicki Billes forsøg på at rette op på et turbulent liv.
- I serien får man et ærligt indblik i hans kamp mod hjemløshed, alkohol, stoffer og en udfordret økonomi, lyder det.
Forarger med bikini-foto: - Hjernedødt
Nicki Bille blev kendt skyldig og idømt fire måneders ubetinget fængsel ved Københavns Byret i april sidste år, men han ankede to af forholdene, fordi han ikke var enig i rettens beslutning.
De to forhold drejede sig om vold mod en dørmand og trusler mod en sygeplejerske, men da sagen skulle for Østre Landsret i januar, ombestemte han sig pludselig, kort før sagen skulle starte.
Dermed skal han i den nærmeste fremtid afsone fire måneders fængsel. Enten med fodlænke eller i et fængsel.
Du kan læse meget mere om sagen nedenfor
Nicki Bille dømt: Her er dommen
Stor forvirring: Nicki Bille dropper landsretten
Mogens Palle har lige begravet sin kone: Livet er ikke den rene fest