Frimann: - Det er helt absurd

Per Frimann synes, at det er absurd, at Peter Graulund påstår i retten, at Frimann har arbejdet som agent

Ekstra Bladet gør status efter første retsdag i sagen mellem Graulund og TV3.
Følg Fodbold

Luften er iskold.

Peter Graulund har tirsdag slæbt TV3 i retten, fordi han mener, at han er blevet uberettiget fyret.

Ekstra Bladet afslørede i efteråret 2020, at tv-eksperten havde siddet med ved et møde sammen med sin gode ven, agenten Mikkel Beck, der deltog virtuelt, og FCN-anføreren Magnus Kofod Andersen, der netop var kommet i stald hos Mikkel Beck.

Senere optrådte han pludselig på et foto sammen med AaB-talentet Marcus Hannesbo i forbindelse med spillerens kontraktforlængelse.

I retten tirsdag smed Graulund sin tidligere kollega Per Frimann under bussen og påstod, at han har lavet agentarbejde.

Per Frimann vidste ikke, at Graulund ville påstå det i retten.

- Øh, nej. Dengang, hvor jeg får at vide, at det bliver nævnt i retspapirer, så ringer jeg til Graulund, og der har vi en snak, hvor han også indrømmer, at han godt ved, at jeg ikke har arbejdet som agent, siger han til Ekstra Bladet.

- Så det er ret overraskende. Jeg har jo én gang fået lov at sidde som rådgiver for Emre Mor i sin tid. Jeg tror, at I havde et billede af det. Der havde jeg fået lov af TV3 til at komme med den ydelse til Emre og hans familie, men der var jeg ikke agent.

- Så jo, det overrasker mig faktisk rigtig meget, siger han.

Per Frimann er bestemt ikke tilfreds med sin tidligere kollegas udtalelse i retten. Foto: Claus Bonnerup
Per Frimann er bestemt ikke tilfreds med sin tidligere kollegas udtalelse i retten. Foto: Claus Bonnerup
 

- Så du har aldrig lavet agentarbejde, mens du har været på TV3?

- Nej, det har jeg ikke. Det, jeg har lavet uden for TV3 - som at skrive bøger - har jeg altid fået lov til.

- Hvordan har du det med, at Graulund så siger det i retten?

- Jeg synes, at det er helt absurd og uforståeligt for mig. Det er ikke sandt, at jeg skulle ernære mig som agent. Jeg forstår ikke, at han har brug for at sige det, og at han siger det, men jeg vil egentlig ikke kommentere Graulund mere - og hvad han siger.

- Hvordan har du det så med ham nu?

- Det kan jeg nok ikke sige noget godt om lige nu.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind