Gigantisk Eriksen-hyldest: - Den bedste 10'er i verden

Manden der gav Christian Eriksen debut for Ajax Amsterdam lovpriser danskerens udvikling - Han er ligeså god som Iniesta, siger Martin Jol

Christian Eriksen høster roser og bliver sammenlignet med en af de allerstørste. Foto: Peter Nicholls/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen høster roser og bliver sammenlignet med en af de allerstørste. Foto: Peter Nicholls/Ritzau Scanpix

- Det sværeste i fodbold er, at få det til at se ud som at det er nemt. At det er ubesværet. Dét gør Andrés.

Ordene kommer fra Lionel Messi og stammer fra bogen The Artist: Being Iniesta.

I bogen taler verdens måske bedste spiller nogensinde om sin beundring for den tidligere Barcelona anfører, som han dominerede fodbold-Europa sammen med i mere end et 10-år.

Og hvis man skal tro Christian Eriksens tidligere træner i Ajax Amsterdam, Martin Jol, så har den danske Tottenham-stjerne i dag nået et niveau som spiller, der sidestiller ham med den spanske VM, EM og Champions League vinder.

Iniesta overlod i denne sæson anførerbindet i Barcelona til Lionel Messi efter en imponerende karriere i den spanske storklub. Nu siger Eriksens tidligere træner, at danskeren har nået et niveau, der tåler sammenligning med den spanske legende. Foto: Manu Fernandez/AP
Iniesta overlod i denne sæson anførerbindet i Barcelona til Lionel Messi efter en imponerende karriere i den spanske storklub. Nu siger Eriksens tidligere træner, at danskeren har nået et niveau, der tåler sammenligning med den spanske legende. Foto: Manu Fernandez/AP
 

I et longread på Goal.com fortæller Jol om både unge Eriksen, som han kalder det største talent han nogensinde har arbejdet med, og ikke mindst den spiller, han har udviklet sig til at blive i dag.

- Han er ligeså god som Iniesta. Jeg ser næsten alle Tottenhams kampe, og Christian er, efter min mening, den bedste 10'er i verden. Sammen med David Silva. De spiller på nogenlunde samme niveau, men Christian er bedre med sin svage fod, siger hollænderen.

Om de mange rygter, der konstant omgiver den danske playmaker i disse dage, erklærer Martin Jo, at ingen klub i verden er for stor til Eriksen.

- Selvfølgelig er han god nok til Real Madrid eller Barcelona. Hvis han tager afsted, bliver det for mindst 100 millioner euro, siger han.

Også Eriksen tidligere holdkammerat i Ajax, Urby Emanuelson, lovpriser danskeren. Både for hans talent og for hans evne til at holde hovedet koldt og træffe de rigtige beslutninger i karrieren.

- Han er uden tvivl en af de mest talentfulde spillere, jeg nogensinde har set.

- At rykke til Tottenham var den helt rigtige beslutning for Christian. Men nu er han klar til noget endnu større. Han kan spille en nøgle-rolle på alle hold i verden, siger Emanuelson.

I artiklen, der indeholder interviews og anekdoter fra en lang række af Eriksens tidligere trænere, samt med- og modspillere gennem tiderne, fortælles blandt andet også historien om, hvordan Christian Eriksen tog sammen med barndomsvennen Rasmus Falk til London for at prøve-træne i Chelsea.

Og også beretningen om, hvordan Ajax var så forhippede på at få fingrene i den unge dansker, at de gik med til at signe ham uden at have haft ham til prøve-træning først. En praksis, de ellers aldrig går på kompromis med.

Rygterne om den danske verdensstjerne og Real Madrid vil ikke dø. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 3. mar. 2019 - kl. 09:42 Historisk nedtur mod rivalen: Meldinger om nyt Eriksen-bud

Se også: Eriksens agent kommenterer exit-rygter

Se også: Pålidelig Eriksen: Side om side med Messi på fornem liste

121 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere