Hamp-rigmænd bag dansk opkøb: - Det bliver ikke en cannabis-klub

Fremad Amagers nye ejere er blevet rige på at dyrke hamp, men den produktion får ikke noget med idrætten at gøre, lover de

Fremad Amagers nye ejere fortæller, at det er gennem produktion af hamp, at de har tjent penge nok til at købe traditionsklubben på hovedstadsøen.

Det sker i et interview med Ekstra Bladet.

Mandag kom det frem, at amerikaneren Josh Wallace har købt klubben.

I Hood River driver han hamp-produktion gennem selskabet Big Beard Farms sammen med Richard Finger, som ejer den anden halvdel af Fremad Amager.

Artiklen fortsætter under billedet...

Der bliver ikke solgt cannabis på stadion, lover de nye ejere. Arkivfoto: Stine Tidsvilde
Der bliver ikke solgt cannabis på stadion, lover de nye ejere. Arkivfoto: Stine Tidsvilde
 

Ifølge de officielle registreringer af det nye ejerskab bag den historiske fodboldklub på Sundby Idrætspark, så deler cannabis-karlene fra Hood River ejerskabet i en selskabsopbygning med fodboldselskaber i både USA og Danmark.

Og Richard Finger deler altså mere end marijuana med Josh Wallace. Han er også en dømt svindler, som Ekstra Bladet tidligere har fortalt.

- Hvordan hænger hamp-produktion sammen med at investere i sport?

- Frem til nu har cannabis-branchen ikke hængt sammen med noget som helst. Det er en ny branche, og vi har været i den i fire år. Men det bliver mere og mere normalt med cannabis-forretningsfolk i takt med lovliggørelsen i USA, og ligesom i andre brancher kigger vi efter nye, interessante muligheder, siger Josh Wallace.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sundby Idrætspark skal være et godt sted, hvor folk kan komme og se fodbold, lyder det fra de nye, amerikanske ejere. Arkivfoto: Anthon Unger.
Sundby Idrætspark skal være et godt sted, hvor folk kan komme og se fodbold, lyder det fra de nye, amerikanske ejere. Arkivfoto: Anthon Unger.
 

- Hvad vil du sige til de forældre og spillere, der er skeptiske over for cannabis-branchen og ikke ønsker at blive en del af det?

- Det bliver ikke en cannabis-klub. Vi er bare ejerne. Den vil blive drevet af den danske stab. Vi kommer ikke til at reklamere for cannabis eller sælge cannabis på stadion. De to ting er adskilt. De hænger ikke sammen ud fra et forretningsøjemed. Spillerne vil se, at denne klub bliver stabiliseret, og at vi kommer til at bygge en kultur, der passer til lokalkulturen. Og det vil blive et sted, hvor de kan komme og spille og få succes. Hvis fodbolden er rigtigt, og kulturen er rigtig, vil det være et sted, hvor folk gerne vil være.

- Er det igennem cannabis-branchen, at I har tjent pengene, eller hvordan er det blevet muligt for jer at lave sådan en investering?

- Det er rigtigt, at ’Rick’ og jeg har været venner i mange år. Vi er gået igennem op- og nedture. Vi i den grad lavet fejl. Vi fandt sammen i cannabis-branchen, som er et voksende forretningsområde, og som har været succesfuld de seneste år. Og det er baggrunden for, at vi har fået råd til at købe en fodboldklub.

- Det er en lille klub i et lille land. Hvorfor er det interessant for en mand fra et stort land med penge på lommen?

- Det er klart, at hvis vi taler om MLS-klub, skal der en større investering til, end når vi taler om på Amager. Så en del af det er bare at være realistisk.

- Så prisen I forhold til, hvad du får?

- Ja, for prisen og kvaliteten af spillet, fans og lokalområdet.
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag