Han mødte 'voldsholdet': - På gaden ville det give 20 dage

Holdleder fra Jægerborg taler ud om oplevelsen med Fremad Amagers berygtede fjerdehold. - Det var horribelt

(Foto: Colourbox)
(Foto: Colourbox)

Som professionel ishockeyspiller har han prøvet lidt af hvert, hvad angår knubs og hårde ord.

Alligevel skal en holdleder fra Jægersborg ikke have noget klinket i forhold til at stå frem med navn og billede, når han skal fortælle om sin oplevelse med Fremad Amagers berygtede fjerdehold, der i den seneste uge har stjålet overskrifterne efter et brutalt overfald på amatørdommer Morten Hvidemose i en serie 3-kamp mod CSC. Ekstra Bladet er bekendt med hans identitet, men i denne artikel optræder han anonymt

For mødet med det lukkede hold, der er en del af det sociale projekt 'Partnerskabet' i Amager-bebyggelsen Urbanplanen, blev en af den slags hæslige oplevelser, man ikke lige glemmer.

Efter grotesk dommer-vold: Nu handler DBU

- Det begyndte ellers stille og roligt, men så bliver en af vores spillere slået ned med et slag mod kæben lige foran dommeren. På gaden ville det jo give 20 dage. Ham, der slår, er deres anfører. Han er stor og fysisk stærk, og de har ingen leder med til kampen, der kan holde opsyn med dem, forklarer holdlederen.

- Så løber en af deres reserver så ind på banen og sparkede vores spiller to gange, mens han lå ned, forklarer Jægersborg-lederen

- Som ansvarlig holdleder kaldte jeg alle gutterne ud på sidelinien. Dommeren gik over til Fremad Amager-spillerne og tildelte de to et rødt kort hver. Ham, som havde slået vores spiller, kom så stille og roligt gående over banen imod os, og han virkede fattet. Så jeg troede, han kom for at give os en undskyldning, siger holdlederen og fortsætter:

- Men nej. Han var helt iskold og fortalte, at vi var heldige, at hans små nevøer sad på sidelinjen, for de havde både skydevåben og knive ude i bilerne, og han kunne ringe efter sine fætre med det samme. Jeg blev rimelig forbløffet og bad vores gutter om at holde kæft og søge i omklædningsrummet, forklarer han.

Rasende Fremad-spillere: - Vi skærer dine øjne ud!

Men det stoppede ikke der.

 - Et par af de andre Fremad Amager-spillere kom rendende over til os, da vi gik ind, og bad om, at vi spillede videre. Jeg sagde stille og roligt, at vi lige var blevet truet på livet og derfor ikke ønskede at spille videre. Jeg blev så spurgt, om jeg var en fisse eller en bøsserøv, og de truede også med vold. Da vi kom ind, ringede vi efter politiet, som mødte op i skudsikre veste og afhørte os. Fremad Amagers spillere var over alle bjerge, fortæller holdlederen, der kun vil udtale sig om sine egne oplevelser, men alligevel undrer sig over det billede, en Fremad-spiller har tegnet i Politiken af et hold, der er blevet misforstået og dæmoniseret.

Spiller fra 'volds-hold' svarer igen: Vi hjalp dommeren

- Det afhænger vel af øjnene, der ser. Jeg kan kun sige, at det var horribelt at møde dem. Vores spiller flækkede en tand og turde ikke politianmelde det på grund af truslerne. Og da jeg selv skulle spille i Sundby ugen efter, blev jeg væk. Jeg turde simpelthen ikke, forklarer den anonyme holdleder.

- Som hockeyspiller er jeg både blevet kaldt jøde og nazist, og på fodboldbanen har jeg også hørt og set lidt af hvert. Men når det ender med grov vold og trusler på livet, så synes jeg, at det er meget grænseoverskridende, forklarer han.

DBU har nu iværksat et initiativ, der skal forhindre overfald på dommere og spillere i fremtiden.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby