Mikkel Beckmann og Alan Hvedehave satte sig i 2015 i bilen med kurs mod Hobro.
Beckmann og familien ville gerne hjem til Danmark, og Hobro IK var i spil til at blive til at blive offensivsspillerens næste arbejdsgiver.
Og det blev de ganske meget hurtigere, end Beckmann havde regnet med.
- Vi kommer så op og sidder og wheeler og dealer lidt, husker Alan Hvedehave tilbage i Ekstra Bladets podcast 'Agenterne'.
- Vi fik de penge, vi gerne ville have. Og så siger jeg til Becks: Prøv at høre, vi er reelt klar. Er du klar? Fordi du får, hvad du gerne vil have.
Beckmann der følte, at han havde sat sine krav til klubben højt, troede nærmest ikke agenten.
- Fuck det, sagde han så. Så lad os gøre det, genfortæller Hvedehave.
Kun én ting manglede derfor nu.
- Så siger de: 'Vi skal lige over i hallen'.
- Hvad er det for en hal, vi skal over i, spurgte Beckmann.
- Du skal lige over og løbe en bip-test, lød det ifølge Hvedehave fra Hobro-lejren.
- Og hvis der er noget, han ikke kan, så er det det. Som i slet ikke.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Truet af klubpræsident: - Go fuck yourself
Tre hapsdogs og en halv liter zero
Hvis Beckmann under normale omstændigheder ikke var fan af at løbe bip-tests, er det til at forstå, at han denne dag i Hobro følte sig ekstra udfordret.
- Han er kæmpe fans af hapsdogs, Mikkel.
- Så jeg tror, at han kørte tre hapsdogs på motorvejsgrillen og så kørte han en halv liter zero ned, fortæller Hvedehave om køreturen til det nordjyske.
Med maven fuld af grillmad skulle Beckmann nu teste sine løbeevner i hallen.
- Så siger han 'Svede, det kan jeg ikke.'
- Og jeg siger, du skal bare ramme 20-3 eller sådan noget. Jeg mener, det er sådan noget lignende.
- Vi går over og han får lånt nogle shorts, en T-shirt og nogle løbesko, jeg tror er et halvt nummer for store, og så skal han i gang med den der bip-test.
På vej til at kollapse
I mål kom Mikkel Beckmann. Dog i en ganske amputeret udgave af sig selv.
- Han får klaret 20-5 og er helt ude at skide. Hans ben ryster, og han siger: Jeg kan ikke se noget, fortæller Alan Hvedehave i podcasten.
- Jeg måtte holde ham. Han var på vej til at kollapse.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
I sjette afsnit af 'Agenterne' fortæller Alan Hvedehave om de dramatiske forhandlinger med APOEL, en løgnagtig cypriotisk agent, der kostede Beckmann hanekammen og en tung bip-test i Hobro.
Lyt med i toppen af artiklen eller i din fortrukne podcastapp.
Her finder du de seneste tre afsnit af 'Agenterne':