Han vidste, hvor det bar hen: Nægtede at få kemo

Klassekammeraten fik sagt farvel til vennen for livet

Henning Jensen lavede i 1973 dette ikoniske hovedstødsmål på Wembley. Video: AP
Følg Fodbold

Det var med fru Ulla og børnene, Susanne og Michael omkring sig, da Henning Jensen mandag aften tabte kampen til kræften.

Børnene holdt ham i hånden til det sidste, så det blev til et smukt og rørende farvel til en far, som var mere end afklaret og havde sagt nej til at få kemo efter at have fået diagnosen for godt to uger siden. Det fortæller BT.

Den gamle fodboldstjerne var ramt af kræft både i nyrer og lever.

Da familien havde fået den sørgelige besked om, hvilken vej det ville gå, kunne børnene nå at komme hjem fra henholdsvis Valencia, Spanien og San Diego, USA.

De nærmeste venner nåede også at blive informeret om situationen.

Flere af dem, deriblandt barndomsvennen, AaB's talentudvikler Poul Erik Andreasen og nevøen, AaB's assistenttræner Jacob Friis, var mandag forbi Aalborg Universitetshospital Nord.

Så det var en meget berørt Poul Erik Andreasen, som Ekstra Bladet har talt med om barndomsvennen.

- Vi gik i klasse sammen på Skansevejens Skole og begyndte i 3.-4. klasse at spille i Nørresundby. Først på nogle skolebaner og siden nede på Engen, mindes den jævnaldrende Poul Erik Andreasen.

 

Deres veje skilles i 1972 i fodboldforstand, fordi Henning Jensen blev solgt til Mönchengladbach, og Poul Erik Andreasen tog til København for at videreuddanne sig på Danmarks Højskole for Legemsøvelser, kaldet DHL og for at spille i den bedste række for daværende B 1903.

Men kontakten er blevet holdt ved lige siden, og Henning Jensen med familie boede på et tidspunkt til leje hos Poul Erik Andreasen.

- Det var en ven for livet, som jeg har mistet, siger Poul Erik Andreasen.

- Udover, at jeg er meget ked af det, har jeg ikke lyst til at sige så meget andet.

- Det håber jeg, at der er forståelse for, siger Poul Erik Andreasen, der modsat vennen senere krydsede Limfjorden og blev AaB'er.

Selv om Henning Jensen rejste til udlandet med første stop i Tyskland, blev hjertet ved med at banke for Nørresundby, og det var i nogle år en tilbagevendende begivenhed, at Mönchengladbach kom forbi Aalborg Stadion og spillede en sommerkamp mod et udvalgt nordjysk hold.

Det var en sikker succes, og på den måde fik Henning Jensen 'betalt' tilbage til barndomsklubben.

Fodboldenglen Henning Jensen

Den tidligere fodboldspiller Henning Jensen er død. Bliv klogere på en af dansk fodbolds bedste angribere:

* Navn: Henning Jensen.

* Født: 17. august 1949 i Nørresundby.

* Død: 4. december 2017 (68 år).

Fodboldkarriere:

* Position: Angriber.

* Frem til 1972: Nørresundby.

* 1972-1976: Borussia Mönchengladbach.

* 1976-1979: Real Madrid.

* 1979-1981: Ajax.

* 1981-1983: AGF.

* 1984: Nørresundby.

* Landskampe: 21 kampe, 9 mål.

Titler:

* Tysk mester to gange.

* Tysk pokalvinder én gang.

* Uefa Cup-vinder én gang.

* Spansk mester to gange.

* Hollandsk mester én gang.

Øvrigt:

* Var den første dansker i Real Madrid.

* Lavede i 1973 det ikoniske hovedstødsmål på Wembley i "EF-kampen". Billedet pryder forsiden på romanen "Fodboldenglen".

* Kort tids kræftsygdom var årsag til hans død.

Kilder: DBU, Transfermarkt, Wikipedia og Nordjyske.

Fodbold-legendens datter: 'Indtil i forgårs var han frisk nok'

Millionerne forsvandt: Sådan mistede Henning Jensen fodbold-formuen  

LIGE NU
BREAKINGBREAKING

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind