Annonce:
Annonce:

Har fået nok: Nægter at møde DBU-spids

Dansk Fodbolddommer-Union vil gerne til møde med DBU, men ikke hvis næstformand Bent Clausen sidder med ved bordet

Næstformanden Bent Clausen er uønsket ved det kommende møde. Foto: Bob Giselmann
Næstformanden Bent Clausen er uønsket ved det kommende møde. Foto: Bob Giselmann
Annonce:
Følg Fodbold

Nok er nok, mener Dansk Fodbolddommer-Union (DFU).

De vil ikke længere gå til møde med DBU, hvis næstformand Bent Clausen deltager, så de skal nu mødes med formand Jesper Møller og direktør Jakob Jensen i stedet.

Det lå i kortene, at dommerne skulle mødes med de to, men det har også været planen, at Bent Clausen, der også er formand for breddeudvalget, skulle være med. Altså indtil dommerne sagde stop.

Formand Kim Hansen og næstformand Kenneth Thorstein møder op for DFU, og sidstnævnte giver ikke meget for den åbne dør, som Bent Clausen tidligere har talt om.

- Vi har noteret os, at Bent Clausen har udtalt, at 'døren altid står åben hos DBU'. Det lyder alt sammen meget godt, men det handler jo om, hvad det er der venter bag den åbne dør.

Annonce:

- Vi oplever, at vi får dikteret, hvordan DBU har tænkt sig at gribe tingene an, og så er der jo ikke meget dialog i det, siger Kenneth Thorstein til Ekstra Bladet. 

- Qua at vi ikke oplever en udvikling i breddeudvalget, så vil vi gerne fremlægge vores synspunkter og bekymringer for den administrerende direktør og den nyligt genvalgt formand Jesper Møller.

- Så er det op til dem at tage stilling til, om de ønsker at tage dommernes situation seriøst, eller om de bakker fuldt op omkring den linje, vi møder hos Bent Clausen i vores dialogforum.

Dommerne ser frem til mødet, som afholdes i april.

- Vi tror stadigvæk på dialogen hos DFU, og det vil altid være vores førstevalg, så længe vi har følelsen af, at det overhovedet kan bringe nogen som helst form for fremskridt, lyder det fra DFU's næstformand.

- Vi kommer dog ikke videre ad den nuværende vej, og vi skal derfor prøve at have en anden vinkel på.

- Derfor har vi til det kommende møde med DBU sat det som et krav, at dette bliver på firemandshold.

Annonce:

- Det har man fra DBU's side accepteret. Vi glæder os meget til mødet og håber, at det kan blive startskuddet til et langt bedre samarbejde, end det vi har set de sidste mange år. 

Kort inden DBU's repræsentantskabsmøde i søndags gik DFU ud med en kraftig advarsel på dommerstandens vegne. De mener, at der mangler op mod 800, mens DBU's tal er cirka 400.

Dommerne fortalte desuden, at de ikke ønskede at deltage på søndagens møde i Silkeborg, fordi de ikke ønskede at deltage i DBU's fejring, når forhandlingerne mellem de to parter lå stille.

Bent Clausen, der er næstformand i DBU og formand for bredden, skal ikke deltage i mødet med dommerne om kort tid. De vil ikke mødes med breddeformanden. Foto. Claus Bonnerup.
Bent Clausen, der er næstformand i DBU og formand for bredden, skal ikke deltage i mødet med dommerne om kort tid. De vil ikke mødes med breddeformanden. Foto. Claus Bonnerup.

Breddeformand og DBU-næstformand Bent Clausen var søndag på talerstolen i Silkeborg, hvor han pointerede, at DBU har gjort meget i forsøget på at rekruttere flere dommere.

Annonce:

- Vi har stort ønske om at få flere dommere med. Derfor har vi også mere fokus på det praktiske frem for det teoretiske til dem, der vil være fodbolddommer.  Vi tilbyder tilmed et sæt gratis dommertøj i bestræbelserne på at få flere til. Og netop nu bruger vi mange kræfter på at tiltrække flere kvindelige dommer, sagde Bent Clausen.

Formand Jesper Møller nævnte også udfordringerne med dommerne i sin mundtlige beretning.

- Vi skal beskytte vores dommere og have gjort noget ved den krænkelseskultur, vi ser på sociale medier. Dommere og andre skal ikke finde sig i at blive hængt ud. Den slags kommer vi til at reagere på i år, konstaterede Jesper Møller.

Jesper Møller, DBUs formand, skal sammen med direktør Jakob Jensen mødes med dommerne i forsøget på at nå et forhandlingsresultat. Foto: Claus Bonnerup.
Jesper Møller, DBUs formand, skal sammen med direktør Jakob Jensen mødes med dommerne i forsøget på at nå et forhandlingsresultat. Foto: Claus Bonnerup.

Bent Clausen mener dog ikke, at udfordringerne med dommernes sikkerhed på banen er alarmerende.

- Dommernes sikkerhed er naturligvis et område, vi har fokus på. Men der har kun været få tilfælde sidste år. Der er tale om 16 overfald på dommere ud af 70.000 kampe, pointerede Bent Clausen.

Jakob Høyer, kommunikationschef i DBU, siger, at unionen ikke har nogen kommentarer til de forestående forhandlinger med dommerne, før mødet har været afholdt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: