HB Køge er dansk mester i kvindefodbold

HB Køge har vundet det danske mesterskab, efter at Brøndby og Fortuna Hjørring har delt titlen mellem sig de seneste 19 sæsoner

HB Køge er dansk mester i kvindefodbold

HB Køge-spiller Laura Juul Hansen holdt fodbolddag for kræftramte børn og deres familier i maj

Kampen om mesterskabet var helt åben, da rækkens nummer et og to HB Køge og Brøndby IF mødtes på Capelli Sport Stadion i Køge i den sidste spillerunde af Gjensidige Kvindeligaen.

Stillingen var sådan, at hvis oprykkerne fra HB Køge vandt eller spillede uafgjort, så ville kvinderne fra HB Køge blive mestre, imens en Brøndby-sejr ville sende mesterskabet til Vestegnen.

HB Køge kunne også derfor tænde de røde lamper, da alt billetter hurtigt blev revet væk til en sand guldduel.

HB Køge satte det hele på plads på hjemmebane. Foto: Lars Poulsen
HB Køge satte det hele på plads på hjemmebane. Foto: Lars Poulsen
 

Dominerende første halvleg af hjemmeholdet
Efter fire minutters spil fik HB Køge en gylden mulighed for at komme tættere på mesterskabet, da de blev tildelt et korrektdømt straffespark efter en hasarderet tackling i feltet.

Forsøget fra 11-meterpletten blev dog brændt, da anfører Maria Nielsens, der ellers spillede en flot kamp, skud blev reddet af Brøndby-målmand Naja Baranscheer.

Efter den dramatiske start bølgede spillet frem og tilbage, hvor det var hjemmeholdet HB Køge, det var tættest på kampens første scoring.

I det 18. minut kom scoringen. Efter et hjørnespark opstod der klumpspil i feltet, hvor bolden endte for fødderne af amerikansk-irske kampens spiller Kyra Carusa, som fik prikkede den ind, og HB Køge nærmede sig deres første mesterskab til store glæde for hjemmeholdets tilskuere.

Begge hold stillede sig efter scoringen i hver deres rundkreds og snakkede om den nye situation, hvor det nu krævede to Brøndby-scoringer, hvis klubben fra Vestegnen skulle snyde HB Køge og tage mesterskabet.

Men det var HB Køge, der blev ved med at presse på, og i det 27. minut udbyggede de føringen, da Cecilie Buchberg med et tørt hug bragte hjemmeholdet foran 2-0, og guldfesten var ved at gå rigtig i gang.

2-0 var også stillingen, da spillerne gik til pause efter en første halvleg, hvor man følte, at det kun var hjemmeholdet, der prøvede på at vinde mesterskabet.

Oprykkerne er danske mestre. Foto: Lars Poulsen
Oprykkerne er danske mestre. Foto: Lars Poulsen
 

Stor guldfest
Fra anden halvlegs start forsøgte Brøndbys kvinder få det første mål for at komme nærmere det store comeback, der skulle til for at komme ind i guldkampen igen, men HB Køges amerikanske målmand Kaylan Marckese stod sikkert i buret.

Men HB Køge fortsatte deres dominans, da Cecilie Buchberg scorede sit andet mål og gjorde det til 3-0 i 55. minut, og oprykkerne kunne godt begynde at sætte champagnen på køl.

De 1.248 glade fans, der satte ny tilskuerrekord i Kvindeligaen, kunne finde guldparykkerne frem, imens hjemmeholdet leverede en ren afklapsning af Brøndby.

Som tiden var ved at rinde ud for Brøndby, begyndte kampen også at falde i tempo og spænding. Brøndby fik dog tildelt et straffespark i de allersidste sekunder, som de scorede på og fik pyntede på resultatet til 3-1.

Jublen brød løs ved slutfløjet efter straffesparket, og HB Køges kvinder kunne kalde sig danske mestre. Det er klubbens første mesterskab, og for første gang i 19 år var det en anden vinder af Kvindeligaen end Brøndby IF og Fortuna Hjørring.

HB Køge tog titlen. Foto: Lars Poulsen
HB Køge tog titlen. Foto: Lars Poulsen
 

Søndag nat sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Bliver det til bøllebank, sensationelt nederlag eller ren skandale? Udover hovedfighten er der flere andre kampe. SE MED HER (Ekstra Bladet+)