HB Køge vinder tæt topkamp

Brøndby brændte straffespark undervejs, da HB Køges danske mestre øgede føringen i Gjensidige Kvindeligaen

Brøndby formåede ikke at lukke noget af hullet op til HB Køge i Gjensidige Kvindeligaen, da klubberne mødtes lørdag. Tværtimod. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Brøndby formåede ikke at lukke noget af hullet op til HB Køge i Gjensidige Kvindeligaen, da klubberne mødtes lørdag. Tværtimod. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

De danske mestre i kvindefodbold, HB Køge, rykkede lørdag yderligere fra i toppen af Gjensidige Kvindeligaen.

Udekampen mod de flerfoldige mestre fra Brøndby blev vundet med 1-0 i en taktisk præget affære. Dermed har HB Køge vundet 10 af sæsonens hidtil 11 kampe i ligaen.

Med 31 point har køgekvinderne åbnet et hul på ti point ned til Fortuna Hjørring, der ligger nummer to. Nordjyderne har dog spillet en kamp færre. Brøndby er yderligere to point efter Fortuna Hjørring.

Første halvleg i Brøndby var en begivenhedsfattig omgang, hvor der var langt mellem chancerne omkring de to målfelter.

Det var tydeligt, der var meget på spil i topkampen, hvor et nederlag især for Brøndby ville gøre ondt i tabellen.

Efter pausen kom der mere liv i opgøret. Der var kun spillet fem minutter, da HB Køge tog føringen efter et godt angreb.

En bold i dybden i venstre side blev fulgt op af en flad aflevering til Maddie Pokorny i den bageste del af feltet. Hun klemte en flad afslutning under Brøndby-keeperen, og så var topholdet i front.

Kort efter fik Brøndby straffespark, men anfører Nanna Christiansen blev kigget ud af målmanden. Hun fik en mulighed mere på riposten, men den sparkede hun over målet.

En ikke imponerende aktion af Brøndbys topscorer, som endte med at blive kostbar.

Selv om holdet fra den københavnske vestegn forsøgte at etablere et pres mod slutningen af kampen, faldt der ikke yderligere scoringer.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær